fredag den 31. januar 2020

Gå ud og gå en tur


Huni og jeg har deltaget i en challenge på ”Endomondo”. En hundeven har oprettet en ”udfordring via facebook, hvor det gjaldt om at gå nogle længere ture med sin hund.
Der har været 43 deltagere i januar måned. 
Nr. 1 har gået 284 km og nr. 2 har gået 252 km.
Huni og jeg en endt på en flot 3. plads. 
I alt 225,22 km (så mangler jeg lige aftenstisseturen på 990 m.) – Det har taget mig 2 døgn - 10 timer – 6 minutter og 32 sekunder. I alt har jeg forbrændt 13.052 kalorier.
Det er da alligevel en god slat.
Og selvfølgelig er vi tilmeldt februar måneds ” Gå ud og gå en tur” med din hund.



torsdag den 30. januar 2020

Fru Larsen takker af og så alligevel ikke


I starten af december måned valgte jeg at opsige mit hjemmeside abonnement. Hvorfor have en hjemmeside når der ikke sker noget. Bloggen var gået helt i stå – kun 5 indlæg på et helt år – Det er sølle.

Så afsted med opsigelse og så vente på svar fra udbyder.

Den kom så ret hurtigt. De tilbød et års gratis abonnement!

Fru Larsen var stadig i tvivl og gik i tænkeboks en hel måned. Så besluttede jeg for hende, at det jo ikke ville koste en klejne at takke ja til tilbuddet.

Desværre var bloggen konverteret til ”wordpress” og den er jeg ikke gode venner med – så i stedet har jeg så lavet en Google-Blog. Den er nem og enkel at arbejde i. Det er godt for os gamle koner.

Mærkværdigvis kom Fru Larsen så pludselig på banen og er begyndt at skrive i bloggen.

Jeg mente der manglede et vigtig element i forhold til hjemmeside adressen ”minehunde” – så nu har jeg lavet Tiras CV, der kan linkes til fra forsiden.

Der er også link til den nye blog – Den gamle opdateres ikke længere.


onsdag den 29. januar 2020

Onsdagstræning


Dagens challenge hos verdens bedste Johanna:

I har to uger til at lære jeres hund at flytte næbbet fra en genstand til en anden genstand (ens) Fx to kegler i holder en hver sin hånd og hunden skal først plante næbbet i den ene og på kommando flytte næbbet til den anden.

Hvordan I gør må i selv finde ud af – Ring gerne til en ven! – MEN IKKE MIG 😊

Vi fik flere værktøjer til at løse opgaven og har nu fået 2 uger før fremlæggelse.

Fru Larsen er gået i tænkeboks og tror måske hun har en plan for udførelse/indlæring.




tirsdag den 28. januar 2020

spøgelser


Morgenturen i dag var lige før det blev lyst. Da det pis…… ned blev turen også afkortet en hel del.
Pludselig bliver Huni aldeles sur og knurrer ganske gevaldigt. Jeg kan høre på stemmen, at det ikke er vildt for så havde han bare stukket i løb.
Da jeg kikker ind i den have vi passerer kan jeg se en meget sort skygge sidde helt stille og stirre ud på os.
Det var såmænd bare søde rare labrador Wilma på 8 måneder, der sad lige så stille og filosoferede over det kedelige møgvejr.
Huni blev ganske flov, da han opdagede hvem det var og skyndte sig at sige undskyld til den søde hund.



mandag den 27. januar 2020

Fokus på fødder


Vi har tilbragt en formiddagstime på Garbogård – en fantastisk hal der kan bruges til mange formål af hundetræning.
I dag havde jeg valgt at holde fokus på mit eget fodarbejde. Det er for at sige det pænt – ganske rædselsfuldt – hvis jeg ikke virkelig holder skarpt øje med mine fødder.
Ved ikke hvad der sker, men nogle gange lever de deres eget liv og plantes alt for ofte uden for øvelsesområdet ved rallyskiltet.
Det går ikke – og slet ikke i Nordisk klasse, hvor alle vendinger helst skal ske på et A 4 ark.
Huni den stakkel, der skulle trækkes med Fru Larsen, blev rigeligt betalt i ovntørret lever, så han var en stjerne i tålmodighed –
Fru Larsen må dog ud i en ommer – alt for mange gange endte tåspidserne foran øvelsesområdet og det er minus 10, hvis dommeren ser det - godt der er en mandag igen næste uge.




søndag den 26. januar 2020

Planer for 2020


Da min faste træningsmakker har tilladt sig at gå på ”hvalpebarsel” er der ikke lagt noget dogdancing i kalenderen. Til gengæld har Fru Larsen fyldt godt op med rallyprøver her i foråret, som venter lige rundt om hjørnet.
Om to uger lægger vi ud med prøver i Syd Kystens Hundeskole/Herringløse – lige for at tjekke op på formen inden vi i marts drager til Bornholm til 2 gange DM- kval og 2 gange ÅH-kval.
Turen til Bornholm ser jeg frem til som en lille miniferie. Bornholm er simpelthen bare det skønneste sted i Danmark. Og når vi nu alligevel er på Bornholm og der er en Nordisk klasse – så prøver vi det også.
I april en DM-kval i Ølstykke – en ÅH-Kval i Roskilde hundeskole til fordel for HMC (hundesport mod cancer)
I maj 2 gange ÅH-kval i Sydkystens Hundeskole i Osted – 1 gange DM-kval i kreds 1/Ølstykke.
Der sluttes i juni med to gange DM-kval og 2 gange ÅH-kval i Store Heddinge/Border Collie klubben.
Sammenlagt giver det pænt mange skud i bøssen. Og derfor er der ingen som helst grund til at drage vest på og forsøge at hente point der.




lørdag den 25. januar 2020

En usædvanlig flot parkering


Dagens blog handler ikke så meget om hund – også alligevel en smule.
Ved slutningen af morgenlufteturen ser jeg et temmelig stort hul i genboens hæk. Vejen har på dette sted et 90 graders knæk, så man skal altså ikke komme i for stor hastighed (der er 40 km fartgrænse).
Men det har der så været i nattens mulm og mørke, for ganske flot placeret på genboens to højbede står en bil parkeret.
Den har sandsynligvis haft for meget fart på- eller intet lys. I hvert fald ses det tydeligt bilen er drønet igennem to gange hæk – total pløjet en tuja op roteret igen 90 grader og placeret fronten midt imellem genboens og dennes nabos ligusterhæk. Kun en halv meter fra drivhuset, der stod helt intakt.
Nummerpladen bag på var enten fjernet eller faldet af under manøvren.
Politiet blev underrettet og fik via stelnummer på bilen fat i ejer – det tilstod forholdet –
Politiet kunne tørt konstatere at det ville blive meget dyrt for bilejer at få fjernet køretøjet.
Det kan så også kun ske med en kran –



fredag den 24. januar 2020

Hundetivoli


Vi har prøvet noget nyt i dag.
En ny hal med en masse sjove hundeaktiviteter, der styrker kropsbalance & kropskontrol.
Jeg blev gjort opmærksom på det via Facebook, Hvor der blev lagt en masse billeder ud med hunde, der gik balance på flere forskellige niveauer.
Det m åtte simpelthen prøves – at det så ovenikøbet kun lå 30 min. kørsel fra vores matrikel er ren luksus i forhold til, hvad jeg ellers er vant til.
Mere om hallen kan ses HER
Selv om jeg ikke havde de store forhåbninger om hvad Huni kunne, blev jeg alligevel overrasket over det han faktisk præsterede – ganske vist på en masse ovntørret lever.
Labyrinten klarede han megaflot – af en førstegangs hund.
Vi kommer bestemt tilbage en anden gang





torsdag den 23. januar 2020

Forårskuller

Her stinker af rævep.. i vores område. Det lune januarvejr har i den grad pumpet på hormonerne i vores rævebestand.
De er ganske ligeglade med både to og firbenede væsner og hopper og danser sammen i deres ”rævedatingsserenade” – og yndigt ser det da ud
Det kræver så en fast hånd at gå tur med Hunivaps, der gerne så pelskræene hen hvor peberet gror.
Heldigvis er rævebestanden særdeles sund for tiden. De er så smukke at man godt kun kan blive glad i låget, for det betyder ”ingen skab” – og det kan alle hundeejere da kun blive glad i låget over

onsdag den 22. januar 2020

Nærmest lykkelig


Dagens event lå i Ringsted.
Hunivaps og jeg er kommet på et formiddagshold hos verdens bedste Johanna.
Så fedt at have den mulighed når aftenkørsel er udelukket. Vi havde en fest – Huni og jeg.
Han er ganske vist ikke så glad for p-pladsen og lufteområdet. Men det er noget vi bøvler med alle vegne.
Til gengæld er han den sødeste og skarpeste i hallen man kan ønske sig.



tirsdag den 21. januar 2020

Mage til frækhed


Vi bor i et fritidsområde tæt på skov og strand. Det er jo selvfølgelig ganske dejligt at have naturen lige uden for hoveddøren.

Men nogle gange flytter naturen altså meget tæt på matriklen.

Det vrimler med rådyr, ræve, fasaner og egern. Førstnævnte er efterhånden noget af en plage for haveejerne. Mange steder er planter og småtræer hegnet ind for at undgå de bliver spist.

Hos os er det urtehaven, der tiltrækker og jeg har de sidste par år haft hegn rundt om for at få lov til at beholde diverse grøntsager, som står øverst på nogle rådyrs spiseseddel.

Jeg fik dog ikke i efteråret sat hegnet tilbage og tænkte at nu når rødbeder og ærter ikke længere stod i jorden – så behøvede jeg ikke denne sikring.

I denne vinter kan man jo ikke ligefrem sige der har været småt om føde – græsset gror og der er rigelige mængder. Alligevel er der et eksemplar af racen, der absolut har skullet fornøje sig med mine nyplantede jordbærstiklinger – kunne i går konstatere at ikke alene er grønkålen godt afgnavet men alle mine jordbærplanter er fuldstændig afpillet.

Mage til frækhed – havde jeg haft et gevær så hang den med hovedet nedaf.

Jeg fik hurtigt sat hegnet tilbage på plads og kan så håbe på der kommer nye skud til det rigtige forår indfinder sig.

mandag den 20. januar 2020


Jeg skal bare lige……..



Indkald har siden Huni blev ca. 7 mrd. været meget afhængig af de forstyrrelser, der var i området.

Han ved udmærket, hvad Fru Larsen kræver af ham når der bliver fløjtet eller kaldt.

Og er der ikke noget som i hans optik bør undersøges nærmere er han tilbage på et splitsekund – han ved der falder ”kage” af.

Men er der ”noget” – ja så må jeg vente til han har klaret sine ærter og som Alfons Åberg ville have sagt til sin far: Jeg skal bare lige…………………

I går og  i forgårs var gode dage – Huni kunne håndtere at være løs på engen og kom alle gange der blev kaldt/fløjtet.