fredag den 22. maj 2020

Hvor skal vi hen du

Vi ved faktisk ikke helt, hvor vi skal hen.
Alt konkurrence er stadig lukket ned og ingen ved, hvornår der lukkes op for denne del af hundelivet.
Dog går der rygter om det måske nok bliver i starten af juni.
Det må siges at have været et billigt prøve år - godt når nu dyrlægeregningerne har væltet hele hundebudgettet -
Der skulle  blive afholdt både DM og Årets hund i diverse DKK discipliner. DM d. 6. g 7. september på Wilhelmsborg ved Århus.  ÅH 10.10. Hangar 17 også i Jylland.
Hunivaps ligger pt. nr. 12 til en DM-kval, meeeeen den er nok lige i underkanten af, hvad der er sikkert.
Vi har to skud i bøssen d. 14. juni. Her håber jeg at kunne forbedre mit ene resultat på 89 point med bare 5-6 stykker, så vil jeg tro vi er sikker på en kval-plads.
Til Årets hund har jeg tre skud i bøssen - d. 5.7., 1.8. og 16.8. og der kræves tre resultater - så ingen IB her.
Kommer vi ikke med til ovenstående så er det også ok - Huni er i hvert fald græsk katolsk -
I år har træningsmakker Majbrit og jeg 10 års træningsjubilæum. Det vil blive fejret med en tur til Samsø, hvor vi for tredje gang deltager i denne skønne hunde-event-weekend med en masse hundenørder fra hele landet.
Måske er det også her Huni og jeg vælger at debutere i rally champklassen.
Vejen 2018, hvor vi hentede fine point til Årets Hund i begynderklassen.

torsdag den 14. maj 2020

Johanna onsdag

I går var sidste omgang i Johannas forårstræning.
Vejret var fint og udsigten til vejen er nu helt nedtonet af udsprungne buske og træer, Så Fru Larsens nervebaner havde helt ro på den konto.
Op til træningsbanen ligger en hestefold - Jeg forventede egentlig ikke den store nedsmeltning hos Hunivappen over disse, dem kender vi ganske godt og vi har kun oplevet, at heste er græsk katolske med hunde.
Der var meget få udfald fra Hunis side - ganske til at leve med og Fru Larsens pølser gjorde en hel del for at bevare kontakten.
Dog var der enkelte episoder, hvor Huni havde meget svært ved at holde sin begejstring tilbage og gerne havde taget en tur hen over folden bag ved krikkerne (kun når vi gik lige imod dem).
Det gjorde han så heldigvis ikke. Der var da også et lille nethegn der stoppede knægten en enkelt gang.
Ellers var vi ganske skarpe - vi fik en masse ros. Dog kunne der også afdækkes nogle mangler, men dejligt der er noget at træne på.
Vi har i denne uge også taget hul på sommertræningen på Garbogård. I år har vi (træningsmakkerne) købt et partoutkort, der gælder fra 11.5. til 31.8.. Med det kan vi benytte enten hal eller græs en time hver dag i dagtimerne(8-16).
Foreløbig har vi booket en gang hal og en gang græs om ugen de næste to måneder.

 To smukke Friserheste og en smuk iffer

Johannas træningsbane i Ringsted

onsdag den 6. maj 2020

Operation "pelsknuder" i halen skal væk.

Huni ligner ind imellem noget der er løgn. Hans pels er jo lidt voldsom p.gr.a. han er neutraliseret.
Det giver ofte pelsknuder i fanerne og halen.
Fanerne er nu ekstra sommerklippet efter turen hos Anicura-København - så her er alle knuder væk.
Hans hale var under indlæggelsen pakket fint ind så den ikke blev fyldt med faces og blod.
Efter udpakning kunne jeg godt se, at jeg måtte gøre noget.
Et råd fra en god hundeven om at opløse noget pelsbalsam i en skål vand - lade det sidde lidt - skylle med rent vand, var den simple opskrift.
Her i dette lille forum kan jeg godt røbe, jeg benyttede alm. menneske balsam som vi ligger ret godt i (fejlkøb).
Hans forben og albuer fik også en tur.
Det har hjulpet gevaldigt - nok mest den halebørstning der nu har stået på i en lille uges tid. Det sker mens hans spiser og jeg kan faktisk tage ret godt fat.
Nu har han nok den flotteste pels på halen nogensinde uden en eneste pelsfilter.



tirsdag den 5. maj 2020

Hvilken sygeforsikring skal man vælge?

Det spørgsmål ses ofte på Facebook.
Her i huset har vores sygeforsikring til begge vores hunde absolut været dem der er givet bedst ud.

Så kan det godt være man i en meget lang periode ikke har behov for den og det sker man er ude i at skulle erlægge "selvrisikoer" ved nogle dyrlægebesøg.

Jeg kan nævne det som oftest kan bringe en hundeejer forbi dyrlægen: mave/tarm problemer i en Weekend koster det så dobbelt vagt tillæg på over en tusse.
Enten noget hunden har spist eller den for tiden meget sete "Giardia-parasit" - orm -Hjerte lungeorm, der hvis det ikke opdages kan slå en hund ihjel på meget kort tid.
Flere og flere hund får allergi og behøver specialfoder. En udredning af dette kan nemt løbe op i mange tusinde  kroner.
Ja jeg kunne blive ved med disse skræk scenarier.

Jeg har hørt om folk, der i meget lang tid ikke har haft behov for deres sygeforsikring og opsiger den.
Ofte pensionister for hvem det på den korte bane vil spare dem for små 200 kr pr. måned.
De er virkelig på "skideren" når deres ellers så raske hund pludselig bliver syg og de ikke har råd til behandling og må lade hunden aflive.

Min pointe i dette BLOG-indlæg er: Sørg for at sygeforsikre jeres hunde - så du ikke risikere at stå i den situation, at prisen for hundens behandling overskrider det du har råd til, eller næsten ikke har råd til.

Vi var ude i at skulle sætte beløb på "hvad det måtte koste" at holde liv i Huni - den er svær skal jeg hilse og sige.
At ligge på intensiv koster ca. 6000 kr. i døgnet (incl. prøver og behandlinger)


Huni sygehistorie kostede da også næsten, hvad vi har råd til. Den samlede dyrlæge regning på 14 dage blev 47.000 kr- vi skulle selv lægge de 12.000 kr.

Beløbet vi havde fastsat blev overskredet, heldigvis i denne Corona-tid så er vores sommerferie (den er der sparet op til ) aflyst og vi kunne i stedet bruge pengene på Huni.





søndag den 3. maj 2020

Op på hesten igen Fru Larsen

Her ti dage efter vi hentede Huni hjem fra Anicura København kan han meldes fuldstændig rask.
Lort og appetit er helt i top.
Den op-følgende samtale fredag med min dyrlæge i Frederiksværk affødte at:

  • Huni var så tæt på at dø som nogen kan være
  • der er ikke fundet nogen fysisk årsag til hans CIRKULATORISKE KOLLAPS
  • VI MÅ STÆRKT OVERVEJE OM HUNI NOGEN SINDE BØR KOMME I NARKOSE IGEN
  • Dyrlægens forslag var at give "KALM" i en periode for at afdække om det som stresser Huni evt. kan nedtones mere.

Efter denne samtale var jeg ganske enkelt så ked af det på min hunds vegne, at jeg tænkte: Hvis bare der fandtes et sted hvor han ikke behøvede forholde sig til disse for ham svære ting - ja så var jeg villig til at omplacere ham.

Lørdag fik jeg det heldigvis bedre i "roen" og vidste selvfølgelig at med de "ting" i rygsækken har han det bedst hos mig.


Det der stresser Huni er: 
  • komme uden for vores matrikel( er overstået efter nogle hundrede meter), 
  • vildt, 
  • køre bil og det sker mange gange i ugens løb.
  • komme ud af bil, det sker lige så mange gange som ovenstående 
  • nye steder, Nye steder kan også være sædvanlige træningsteder
  • (by)trafik, vi bor på landet med en del trafik - træning flere gange daglig
  • Hadehunden Harry,  vi forsøger virkelig at undgå kræet, desværre vader den forbi os to til tre gange daglig.
  • fremmede hunde han ikke kender - især store sorte og røde (som Harry)
  • Hjemis lyden
Det der stresser Huni på matriklen afhjælpes med at kalde ham ind og det fungerer faktisk helt ok.

Jeg vil lige indskyde, at Huni er en stjerne til træning og prøver- vi har lidt ballade lige når han kommer ud af bilen - men ellers så er han den sødeste og nemmeste hund. Jeg vil dog rose mig selv for at have været meget stærkt på forkant for at skærme Huni for de evt. dårlige oplevelser, der kunne opstå. Det har jeg haft 100 % succes med. 

Alt har påvirket ham i større eller mindre grad siden hvalp - der er arbejdet/trænet  med "kontra betingning" og "adfærds ændring" - det har også haft sin indvirkning og er nedtonet, men på nogle områder er vi meget langt fra mål.
Han virker fuldstændig impulsstyrret og især overfor "vildtet" og "biler" er det en drift i ham der overreagerer.

Denne træning fortsætter selvfølgelig daglig. Så må jeg se om "KALM" kan nedtone noget.



I dag er vi nået til "fuld dags ture" og Vestre strand blev indtaget (der går nok noget tid før jeg tør give ham en fri løbetur på sandrevlerne)

I morgen tager vi fat på rally-træning.


Vester Strand i dag- Ramsløgene er ved at være "overmodne"- 
men holda op en sæsson fra sidst februar og til nu




onsdag den 29. april 2020

Tilbage på sporet

Huni og jeg er rykket tilbage i fællessoveværelset. Og i nat ingen tisseudgange. Det er noget Fru Larsens skrog sætter pris på - en afbrudt søvn er kun noget nybagte mødre er skabt til.
I dag kunne der næsten sættes kryds ved "normal morgenlort".
Humør mæssigt er Huni da også da også kravlet gevaldigt op ad. Jeg har fundet et enkelt stykke legetøj frem som vi bruger lidt.
Huni er rigtig glad for at ligge på madrassen udenfor - tænker den luner på hans klippede mave og kolde klippede mås.
Vi går kun korte ture. Kan godt mærke der ikke er det samme energi endnu - men det skal nok kommer er jeg sikker på.
Vores lokale dyrlæge som ville ringe i mandags har ikke ringet - så nu har jeg bedt om kontakt, når sygejournalen fra København lander i deres mailboks.


søndag den 26. april 2020

Søndags sysler

Det blev igen en rolig nat. Kun en gang var vi ude og tømme blærerne (Fru Larsen dog inde).
Vi sov igen længe lige til kl. 7.30 - så var Huni altså også meget sulten. Lige en tur rundt i haven og lægge en lort - betydeligt pænere end i går, men stadig mega mørkegrøn og ligner noget der er løgn.
Huni får 7 forskellige slag medicin om dagen. noget skal gives to gange morgen og aften, noget kun eftermiddag/aften, noget kun en gang og 2 slags øjendrypning gange 4.
Det kræver sit at holde styr på alt det.
Huni er yderst samarbejdsvillig - kun vask af mås bryder han sig ikke helt om. Heldigvis kan denne event gøres uden protest, når det sker samtidig med måltid. Maven er nu så god, at han ikke længere behøver afvaskninger. Læs: ingen sivende faces.
Det virker som om hans øje er helet op. I hvert fald har det ikke været nødvendigt med skærm igen.
Vi har været på en lille gåtur uden for domicillen - Her blev der lagt nogle klatter, der ikke var helt så pæne som den i morges.
Klinisk ser Huni frisk ud - god appetit, han har fået halen oppe og på plads - han logrer nu når vi kommer ude fra vejen.
For ikke at blive alt for "coronafed" går jeg den lange "hundetur" uden hund.
Huni er blevet glad for puden uden for. Ligger der ofte og napper sig gerne nogle gode "morfarer".
I morgen kommer en ny dag. Her skal jeg tale med vores lokale dyrlæge om forløbet.
Nogen "rigtig" diagnose er der jo ikke kommet - ud over akut diareer - Mistanken om at det er narkosen er med stor sandsynlighed "årsagen", men ikke bevist.
Det giver nogle bekymrende fremtidsperspektiver for jeg tør aldrig nogen sinde behandlinger, der kræver narkose.




lørdag den 25. april 2020

Det blev en god dag


Huni havde heldigvis en rolig nat. Kun to gang var han ude for at tisse – ingen diarre.

Jeg vågnede temmelig tidligt og kunne konstatere en dybt sovende Huni.

Behovet for toiletbesøg måtte jeg udsætte- jeg nænnede ganske enkelt ikke at forstyrre knægten.



7.30 kunne jeg ikke holde mig længere og stod op. Det samme gjorde Huni. Vi gik i haven og han fik tisset i store mængder. Han virkede umiddelbart frisk og meget sulten.



Der skulle dog lige dryppes øjne og gives medicin før han fik foderskålen.

Han spiste med god appetit og ville meget gerne have haft mere.

Kl. 10 stod den igen på mad og medicin. Denne gang tog jeg skærmen af ham så han bedre kunne komme til foderet i madskålen. Jeg havde også den bagtanke at få vasket hans numse der er temmelig hudløs af alt det skideri. En event han bestemt ikke brød sig om i går.

Det gik fuldstændig uproblematisk.

 Ren rumpe det fik han og smurt godt i creme.

Jeg kunne også se han virkelig nød at være fri for skærmen. Hans øje ser også bedre ud. Han blinker ikke længere og det er lige så meget åbent som det andet øje.

Jeg vovede pelsen og lod ham være fri for skærm.

Han nød virkelig solen og fandt også ud af at ligge på den madras jeg have lagt ud til ham.

Vi gik indimellem lidt småture i haven, hvor han fik vandet vores rabarber godt og grundigt.

Han fik også pøllet og sandelig ikke om der er lidt konsistens i afleveringerne – kønne det er de ikke – men absolut meget bedre end i går.

Dagen er gået med at hvile, spise i små mængder, kikke på livet ude på vejen og sove (mega meget). Han har holdt lav profil, men det gør han ofte når vi også er ude. Det har vi været konstant for at undgå han skulle krads sig i øjet eller slikke sig for meget i rumpen.

Så alt i alt har det været en god dag. Tænker vi måske kan gå en lille tur til vandet i morgen.

 efter morgenmad

 efter frokost

 kl. 19.00

kl. 20.00

fredag den 24. april 2020

Cirkulatorisk kollaps

Det der startede som et uskyldigt hul i hornhinden er endt som et ubærlig mareridt.


Mandag eftermiddag kl. 16.05 – jeg havde ganske lige uploadedet mit sidste blogindlæg, da Jan kaldte på mig.
Huni var dårlig – rigtig dårlig.
Han havde diarre med blod og opkast med blodspor –
Han fortsatte konstant og det han afleverede så bestemt ikke godt ud.
16.10 ringede jeg til Dyrlægen – De anbefalede vi straks kørte til Anicura i København.
16.15 var vi afsted med en total syg hund på bagsædet med mig ved siden af.
De 52 km. var de længste jeg kan huske. Blodet sivede bare ud af Huni.
17.05 var vi fremme og 17.15 kom vi ind til dyrlægen.
Symptomerne mindede en del om dem han havde, da han får 3 år siden også var i narkose – bare meget værre.
Dengang blev diagnosen ”mavesår”.
På min historie hældte dyrlægen da også til at det var samme scenarie denne gang.
Huni blev indlagt på intensiv og vi kørte hjem.

Tirsdag formiddag ringede dyrlægen og kunne fortælle at jeg havde en meget dårlig hund. Blodet løb ud af ham i begge ender. Alt stod stille inde i ham. Han var virkelig døden nær.
Hun anbefalede en blodtransfusion da risikoen for blodforgiftning var særdeles høj. Dette blev sat i værk og Ved briefingen sent på eftermiddagen syntes hun han var i en lille bedring.
Han lå med adskillige drops. Havde fået lagt kateder så der kunne måles hvor meget han udskilte da nyretallene var dårlige. Blodprocent, blodsukker og protein så skidt ud.

Onsdags Briefing:
Huni har haft et ”CIRKULATORISK KOLLAPS”
Hans blodtal er stadig dårlige men på vej op. Han har været ude og tisse. Opgaven er nu at få ham til at spise selv. Det lykkes ikke.

Torsdags Brieffing:

Nyretallene er nu normale. Hans blodlegmer er høje, men det er godt for så bekæmper han indfektionen. Blodprocent er normal. Proteinværdien der ikke kunne måles onsdag (laveste er 17) er mål til 18.
Levertal er ikke pæne, men det skulle vi ikke bekymre os om, da leveren hurtigt kommer sig.
Glukosedroppet blev fjernet for måske at give lidt appetit – han vil stadig ikke spise. Dog er han oppe på benene, drikker fint og tisser.
Desværre er der stadig diarre- så hjemsendelse udskydes, da risikoen for væsketab meget hurtigt kan blive forværret.

Fredag
Vi besluttede alligevel at hjemtage Huni her op til weekenden. Anicura fortalte at nogen gange lever hunden mere op af at komme hjem i vante omgivelser. Både for at appetitten måske blev bedre, men også hundens psyiske og mentale tilstand. Det kan ofte virke deprimerende på hunden (og mennesker)at være  i en sygehuskontekst.
Men herregud da en lille bitte sølle hund. Han er total afkræftet, har diarre og sivende afføring – dette til trods tror vi på han har det bedre her end i sygehusburet.
Vi har fået en mega medicinseddel med hjem som jeg håber at kunne finde ud af.
Jeg har fået lavet sygeværelse, hvor det ikke gør noget med en sivende tarm og udgang om natten er let.
Hvis ikke det var fordi Huni havde en sygeforsikring, ja så var han her ikke mere –
Det koster KASSEN at ligge på intensiv i flere dage.
Jeg vil også lige gøre tydelig, at opholdet på Anicura København har været total professionelt - der har ikke været mangel på  Briefinger eller andet vi gerne ville vide.





mandag den 20. april 2020

Ny plan

Lørdag eftermiddag talte jeg med den dyrlæge, der have opereret Huni.
Han bad om at få et foto tilsendt af Hunis øje, da jeg syntes blinkhinden forsvandt mere og mere.
Dette gav han mig ret i og en ny plan blev lavet.
Kontrolbesøget blev rykker frem til mandag og så kunne vi krydse for at de dage der var gået havde gjort det arbejde der skulle til for at lukke hullet i hornhinden.
Søndag var næsten hele øjet synligt. Kæft jeg havde ondt af min lille dreng der skulle gå med det øje.
Hunis mave fortsætter med at give ham flere toiletbesøg om natten - godt man ikke har et arbejde at passe for det dræner altså at skulle op hver 3. time - en er jo ikke ung længere.
Besøget hos Dr. Dyr i dag kunne heldigvis afdække at såret var helet op- desværre havde den ene tråd der sad tilbage så lavet nogle nye ridser i hornhinden plus Huni - hvordan fanden han så har båret sig ad- havde nogle frisk rifter lige uden for yderste øjenkrog.
Så han skal fortsat gå med kraven - have dryppet øjne gange 4.
Jeg havde endvidere medtaget en lorteprøve for at sikre der ikke gemte sig noget "uldent". Den var negativ på alt.
Kontrol på torsdag. Så må man gerne krydse for en helt frisk og rask Hunivaps.



lørdag den 18. april 2020

Her er meget stille

Her på fjerde dagen efter Hunis operation er her meget stille.
Han opholder sig mest inde, er kun på korte gåture og kun i haven når enten Jan eller jeg er der.
Ingen tvivl om han er ked af det - nærmest som en Corona-karantæne.
Han kan jo så - hvis han ellers forstod det - glæde sig over det kun er til på torsdag, hvor stingene fjernes, samt at solen skinner og Fru Larsen har en del havearbejde at udføre og brænde der skal køres under tag.
Da jeg hentede Huni i onsdags efter operationen var der kaos på klinikken så jeg fik ikke - som jeg ellers plejer talt, med den opererende dyrlæge om, hvordan operationen var gået og hvordan efterforløbet kan forventes at blive.
Derimod var det en af de unge piger som overrakte mig en noget slukøret Huni ude ved bilen.
På mit spørgsmål om jeg skulle dryppe øjet fik jeg svaret: NEJ - Det undrede mig gevaldigt så jeg spurgte igen for at være sikker.
Da min mobilepay kun går op til 2000 bananer måtte jeg ind på klinikken og betale. Her spurgte jeg igen "skal der dryppes øjne?" svaret der blev givet: NEJ:
Så jeg betalte (med kort) og sendte en stor tak til Hunis sygeforsikring, der dækker 2/3-del.
Torsdag  morgen var der temmelig meget betændelse ved øjet. Så for en sikkerhedskyld ringede jeg til dyrlægen og fik fat i ham der havde opereret Huni. Og selvfølgelig skal der dryppes øje - Han beklagede meget den sårlige overlevering og undskyldte med "travlhed" (der var meget travlt - folk stod i klumper ude foran klinikken - og inde).
Den undskyldning kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg blev bedt om at ringe fredag og give en opdatering.
I løbet af torsdagen fik Huni dårlig mave, der kun blev være. Så er det godt at have husapoteket i orden. Der er altid "stoppende" på lager.
Fredag talte jeg så med dyrlægen igen. Betændelsen i øjet var væk, men jeg tænker det måske kan have gjort at det ene sting nok er gået op, for jeg kan se en anelse af han øje under blinkhinden.
Det sker vist ofte for dyrlægen havde nævnt det under vores snak.
I dag er der så en lille bølge i blinkhinden - så måske klarer Huni selv at fjerne alle sting inden torsdag.
Jeg tør slet ikke tænke tanken at operationen ikke har gjort det den skulle, nemli at give hornhinden ro til at vokse sammen. Hunis maven har det bedre, men der gives stadig "stoppende"




torsdag den 16. april 2020

Blinkhindeoperation

Huni blev i går opereret med en "Blinkhinde flap operation" i sit venstre øje.
Den består i at blinkhinden bliver trukket op foran øjet og syet fast. Dette virker som et "plaster" på den beskadiget hornhinde. Operationen foregår i fuld narkose.
Efterfølgende behøver hunden ro og øjendrypning med kloamfenikol x 3.
Da Huni absolut ikke må kradse eller gnide i øjet skal han gå med en skærm til trådene skal fjernes om en uge. Jeg har på forhånd bedt om han bliver bedøvet for ikke at skulle ud i noget, hvor han skal fastholdes og evt. forkert opklipning kan ske.
Det bliver nok den længste uge i både Hunis og mit liv, da det der med at holde sig i ro kun forekommer efter god træning og på den fastlagte "morfar" hver eftermiddag.
Dog er han jo heldigvis næsten 6 år og forstår ganske udmærket beskeden "LÆG DIG" - og den bliver i disse dag givet ret tit, da havepasningen i hvert fald de næste tre dage er inddraget.
Alt hans legetøj er gemt væk, så det ikke frister ham til diverse opfordringer, hvilket han er en mester i når der er lukket dør til haven.
Hele balladen er opstået efter et spring ind i en busk, hvor der sad en lille fugl som han syntes var lidt for fræk. Disse hændelser som jeg tænker de fleste IF-hundeejere oplever hver eneste dag på lufteture. Jeg har for ikke så længe siden netop skrevet om disse episoder i forbindelse med
fuglekrigen hvert forår.



tirsdag den 14. april 2020

Så gik den påske

Det har været en meget stille påske. Alle vores sædvanlige sammenkomster var aflyst. Kun nr. 5 har vi haft besøg af.
Heldigvis er det ikke skortet på god mad. Det har vi fået i rigelige mængder.
Skærtorsdag skulle 3. del af LP-cup hver for sig uploades og godt jeg har de sidste to film i kassen, for Hunis øjer er desværre ikke helet det mindste op.
Jeg kontaktede dyrlægen i morges for at få Huni tjekket en dag før aftalt tid, da jeg ikke synes at kunne se nogen som helst bedring i øjet. Huni ligger ofte med øjet lukket.
Til hans store ros skal det siges, at han tager øjendrypning i stiv pote og finder sig så pænt i det.
Tjekket i dag afslørede min frygt - ingen bedring overhoved.
I morgen bliver han så opereret.
Herunder vores 3. challenge: Fremsending til felt med tricks.



fredag den 10. april 2020

LP CUP-Hver for sig challenge 2: Apport

Andel del af LP-cup hverfor sig skulle afleveres i går.
Da Huni absolut kun gad 1 gang i søndags, hvor jeg havde nr. 5 til at filme - og denne ene gang troede jeg var opvarmning så ingen film af en ellers meget flot LP 3 dirigeret apport. Apporten var et stykke legetøj (pølser på snor).
Jeg gik så i tænkeboks på, hvordan jeg så skulle få challengen i kassen. Det viste sig at Huni absolut ikke ønskede en LP 1 apport,, hvor hunden skal sidde med en apport i munden (som ikke måtte være en apport) i 3 sekunder.
Jeg besluttede så at bruge hans ynglingsbold i et klasse 2 opsæt og at filme første gang da jeg forventede at spidshundegenet igen ville træde i karakter så jeg kun havde et skud i bøssen.
Jeg var også alene om at skulle filme - så det måtte blive som det nu kunne.

Egentligt gik det nu meget godt - når jeg selv skal sige det. En gang forsøgte vi. Resultatet ses herunder.

onsdag den 8. april 2020

Øv med øv på

Huni var til kontrol i dag med sit øje. Jeg havde ikke de store forhåbninger, da jeg syntes han lå for ofte med sit venstre øje på klem og gned sig en del i det efter behandling.

Dyrlægen (Block) vi var til i dag har øjensygdomme som sit speciale - Han kunne da også konstatere, at der ikke var sket så meget som den mindste op heling af hornhindesåret. Det han derimod kunne konstatere var, at der på INDERSIDEN  af øjenlåget sad en flåt - fy for fanden.

Han har aldrig i sit lange virke set/oplevet noget lignende.

Desværre havde dyrlægen vi var hos sidste uge godt nok givet os de rigtige øjendråber - men måden det skulle gives på var ikke helt efter forskrifterne - Blev sgu noget gal i kasketten.

Nå men vi må på den igen med en uges yderligere behandling og til kontrol næste uge - desværre ikke hos dyrlæge Block som vi var hos i dag, da dyrlægerne i disse Coronatider arbejder på skift hver anden uge. Han kunne dog berolige mig med, at hvis der var problemer så ville de der var på arbejde kontakt ham. Det gav mig da lidt ro i maven.

Huni bliver behandlet med Bayvantic hver 4. uge og ny behandling skulle først være på mandag. Nu får han så sin pipette lidt før tid. Flåten dyrlægen kom ud med var meget død. Om den var det da han fandt den ved jeg faktisk ikke. Jeg finder ellers meget sjældent flåter på Huni - så det var noget af en opvågen jeg fik i dag.

søndag den 5. april 2020

LP-cup - Hver for sig

I disse Coronatider, hvor alt konkurrence er aflyst dukker der de sjoveste online Events op på Facebook.
Jeg har meldt Huni til en LP-cup Hver for sig (gruppen hedder LP-Danmark).
Her skal man uploade 4 forskellige LP øvelser på 4 forskellige datoer.
Første øvelse (i dag) næseprøve søg.
Der konkurreres i alle 5 LP klasser og der findes en vinder i hver klasse når eventen er slut (17.4.)
Næste øvelse - Apport - skal uploades d. 9.4. - og her må apporten ikke være en apport!
Jeg havde hjælp i dag til at filme. Det var så ikke en helt samarbejdsvillig Huni. Havde forestillet mig vi fik alle 4 film i kassen.
Men det havde han ikke tænkt skulle være så nemt.
Der var en hel del forstyrrelser så det krævede mange gentagelser og det er noget en islandsk fårehund ikke bryder sig særligt meget om.
Det lykkes dog at få 3 klip i kassen -
Apporten - som faktisk lykkes rigtig flot i første forsøg - men der var desværre ikke noget kamera klar- mangler jeg. Så der må tænkes smart hos Fru Larsen de næste par dage.
Her vores aflevering af "næsepind"




fredag den 3. april 2020

En tur til Dr. Dyr

Jeg var i går aftes alligevel lidt bekymret for Hunis øjenskade. Syntes der var lidt mere snask og han lå mest med øjet lukket. Så beslutningen om et besøg hos Dr. Dyr i dag blev besluttet.
Det var klogt for der var et ganske stort hul på hornhinden. Vi blev sendt hjem med noget kloamfenikol og en øjen-gel, der skal dryppes i 10 minutter efter kloamfenikolen 4 x daglig.
Og hvordan er det så at dryppe ikke bare en gang men hele to gange på en Hunivaps.
Ikke helt nemt så jeg gik i tænkeboks og besluttede at prøve med et plasttandkrus påført leverpostej på indersiden.
Tanken var at medens Huni lappede leverpostejen i sig vil det aflede så meget at jeg kunne komme til at dryppe i et åbent øje.
Det virkede sørme - no problemos med den detalje.
Vi skal til kontrol på onsdag -

Og i disse Coronatider afleverer man hunden udenfor -

torsdag den 2. april 2020

En tur til Ringsted. En på øjet og en ordentlig gåtur

Ugens Johanna træning i Ringsted er blevet flyttet udenfor. Det afstedkom noget uro i Fru Larsens mave. For var buskaset nu blevet tæt nok til at Huni ikke blev tiltrukket af bilerne?
Johanna sendte noget video og jeg besluttede at det så ok ud. Vi trænede der sidste sommer og med masser af pølser til afledning kunne Huni faktisk træne trods både biler og tog (der kom meget tit).
Desværre var hegnet indtil hestemarken endnu ikke gjort sommerklar. Så her havde banditten god mulighed for en selvbelønnelse. Jeg besluttede derfor at beholde ham i snor hele timen. Det gik også ganske ok. Johanna bemærkede vores flotte progression i rallyskilt  300 "Sideskift foran."

Tirsdagens langetur gik til Vester Strand. Her valgte vi en lille sti ud til skydeterrænnet, som vi ikke havde gået før. Der var endda så fredeligt at Huni fik lov at løbe løs. Desværre bankede fjolset hovedet lige ind i en busk (der sad et par småfugle) - og fik sig en gren i øjet. Behandlingen har været bad med saltvand 3 x daglig og nu ser det helt fint igen.

Månedens Endomondo challenge sluttede med 301 km på gåkontoen og forbrænding af 18006 kalorier

tirsdag den 31. marts 2020

Kartoffeldag

Det skønne vejr lokker til arbejde i urtehaven. Læggekartoflerne har ligget siden 8. februar og er aldeles klar til at blive lagt i jorden.
Det blev de så i går 31 stk. fine store wildmosekartofler ( vores favorit). Der var 9 stk. i overskud. Dem lagede jeg på FB i gruppen "Jægerspris min by" til gratis afhentning. Der dukkede en op som var interesseret - dejligt jeg ikke behøvede kassere dem.
Vi har ganske vist stadig lidt nattefrost - men det kan vi klare med en plastdyne, hvis det bliver for koldt. Egentligt foretrækker jeg helst den langsomme vækst - bilder mig ind udbyttet bliver større.
Når jeg er helt sikker på frosten ikke kommer bliver der sat løg, sået gulerødder og rødbeder.
Resten: ærter, bønner og grønkål må vente til omkring/midt i maj.
Huni og jeg gik vores lange tur til Landerslev strand. Her er vi heldige at være helt os selv og Huni kan få strukket ud og løbet igennem.




Sidste sæsons sidste grønkål - vores høns sætter stor pris på denne delikatesse, 
som hænges op i hønsegården

søndag den 29. marts 2020

Med vinden i ryggen

Det er jo ikke fordi der sker alverden lige i denne "Corona-hold afstand tid" - Dog kunne der alligevel i fredags afholdes en lille træningssekvens i Fru Larsens forhave.
Træningsmakker Majbrit ankom med sin gamle hund Caro og lille ny hvalp "Krutte" af egen avl.
Det var hyggeligt - en frokost i det fri blev det også til.
Og endelig blev det sommertid, hvilket vi er mindst to som har ventet med længsel på her hjemme.
Huni og jeg skifter mellem "nørdetræning" og rally-baner i haven. Jeg tænker dog der må genoptages noget "nosework" for at gøre noget andet.
Dagenes gåture veksler mellem den sædvanlige morgentur på 2,5-3 km og den lange eftermiddagstur på mellem 6 - 9 km.
I dag var det godt nok mega koldt. Men med vinden i ryggen var det ganske behageligt.
Dagens søndagstur var i Kohaven - En dejlig tur på 8,4 km. uden den store trængsel på stierne.






torsdag den 26. marts 2020

Havehøns

Så fik vi havehønseanlægget færdigt. Vi håber det er rævesikkert. I hvert fald skal Mikkel hoppe ret højt for at komme over - og det håber vi der er taget højde for han/hun ikke kan.

Hønsepigerne var nu ikke meget for at betræde det grønne græs. Det hjalp da Jan kom forbi med græsslåmaskinen foran hønsegården. Så fik de travlt med at komme ud af den åbne låge. De var dog ikke ude ret længe før den sikre gård blev valgt- Men Jan er jo en stædig mand og på tilbagevejen fik hønsene lige en omgang maskinlarm en gang til.
Det hjalp - ud kom de og nu var det ligesom de tænkte nå ja helt slemt er det alligevel ikke at gå her og nippe græs og finde orm.
De blev ude længe så mon ikke de i morgen vælger haven til helt frivilligt.
Når al der her Corona-kaos er slut vil der komme nogle flere høns af samme race og farve. De er reserveret og skulle gerne være klar til at betale lidt i husleje, Hvilket de to her nok ikke kommer til før engang til sommer.

onsdag den 25. marts 2020

Hjemmetræning

Johanna træning er pt sat på pause. Hallen er lukket ned indtil videre. Dog er der blevet mulighed for at træne udendørs med visse forholdsregler i.f.t. Corinavirus (hold afstand - vask hænder)

Desværre ligger træningspladsen lige op af Køge Landevej med dertil tung og larmende trafik.
Vi trænede der sidste sommer og det gik fint, men der var træerne, som omkranser trænings pladsen fyldt med blade så udsynet til vejen var minimal. Det er den ikke nu.
Mit system rækker ikke til den skræk at Hunivaps mister kontrollen og synes han lige skal jagte en bil.
Så vi bliver hjemme og træner i vores egen have indtil videre. Det går også helt fint, når bare jeg indpasser tidspunktet så jeg ikke risikere at hadehunden Harry kommer forbi.
Selv om Huni ikke kan komme ud af haven så får han en 3. grads hjernenedsmeltning ved synet af kræet.

søndag den 22. marts 2020

Søndag

Den skønneste morgen i 100 år. Huni og jeg havde hele området for os selv da vi gik morgentur.
Alt der havde med Corona-virus at gøre var fuldstændig glemt i Fru Larsens hjerne.




Eftermiddagens lange tur valgte vi i Kohaven - Slotshegnet er i den grad fyldt med mennesker, der selvfølgelig vil nyde det gode vejr. Desværre er der ofte nogle klaphatte imellem, der lader deres hund gå løs og ikke kan kalde dem til sig når det behøves.
"den gør ikke noget" - råbes der tilbage når jeg venligt anmoder dem om at tage deres hund i snor.

Næ - nej men det gør min måske, svarer jeg så. 

Og ofte kommer hunden slet ikke når der kaldes - men det er mig der er en mærkelig kælling, når jeg påtaler det.

Havearbejdet og hønsehaven har holdt fri i dag.
Halte Lotte har gået så fint på sin dårlige fod i dag - så håber hun snart er så frisk at vi kan åbne op ud til græsset.

lørdag den 21. marts 2020

Lørdag

Det er godt nok typisk, når man bliver bedt om at holde sig hjemme/inde - så er det bare det fineste vejr.
Her på denne smukke - lidt kolde- lørdag er der puslet i køkkenhaven. Flisegangene er lagt og der bliver nu fin-luget og lavet skarpe kanter rundt om bedet.
Jeg har lige præcis i dag lagt vores sidste 3 hjemmeavlede løg i 2019 ind i fadeburet.
120 løg høstede vi sidste sommer - denne milde vinter har gjort det ikke har været svært at opbevare dem. De har hængt og pyntet i carporten flot bundet med 5-6 stykker i hver.

Jan har puslet i hønsehaven. Det bliver så fint og godt.

Halte Lotte er fortsat i bedring - tror måske alligevel ikke tåen er brækket- I dag sidder hun fint på sovepinden sammen med Berit.

Huni og jeg gik til Vester Strand og for første gang i meget lange tid tog vi den hele vejen langs fjorden. Et sted var der vand, men andre folk at trådt en ny og tør sti.
Ramsløgene ved Vester Strand er så mangfoldige og efterhånden meget store.




fredag den 20. marts 2020

Fredag

Igen en dejlig solskinsdag, hvor udendørssyslerne har været i fokus. Hønsehaven er nu færdig med opsat rionethegn, nu mangler der kun nederst med hønsesikret hegn. Højden er ca 160 cm.- vi håber og forventer ikke at ræven kan hoppe over.
Halte Lotte (hønen) har muligvis brækket en tå. Hun har det dog bedre i dag end i går og meget bedre end i forgårs.
Fru Larsen har fået ryddet endnu et stykke i urtehaven og lagt en række fliser.

Huni og jeg kørte i skoven og gik en skøn tur magen til den i søndags. 7,9 km. klikkede der ind på Endomondo-kontoen.
Fredags menuen er "Wienerschnitzel med det hele" - Vi handlede ind i morges i Kvickly og der var nærmest ingen kunder i butikken.

torsdag den 19. marts 2020

Torsdag

Sikke et flot vejr vi har haft i dag. Det er blevet nydt med kaffe på køkken terassen. Endelig kunne vi også holde køkkendøren åben - det nyder især Huni og jeg.
Hønen som i går ikke havde det så godt får lov at beholde hovedet. Det viser sig den har hoppet rundt inde i hønsehuset og hængt fast i en cykelkurv, som jeg bruger til spærring oppe over redekassen.
Det havde de dumme høns nemlig indtaget som soveplads - jeg kunne se der lå hønselort steder der ikke burde være det.
Den har haft det lidt bedre i dag - så mon ikke et par dages fred kan få den helt på begge ben igen.
Hønsehegnet skrider fremad- tænker vi nok bliver færdige i morgen.
Rallyskiltene blev sat frem og vi gik nogle baner og jeg kan konstatere vi er langt fra udendørs klar endnu.
Jordbærplanterne har nydt der er blevet puslet om dem - det kan ses de vokser på kun et par dage. Det skal nok blive godt.
Her er ualmindelig meget trængsel på vejene - Dog er der masser af plads til at holde afstand.
Men selv meget tidligt om morgenen møder vi to og firbenede vi ikke kender.




onsdag den 18. marts 2020

Onsdag

Det blev nu ikke til noget rally-træning i dag. Lysten var der simpelthen ikke.
Til gengæld gik vi vores 7 km. til Vester Strand. Hunivaps fik dog ikke sin løbetur, da der var en del tobenede på gåtur derud.
Det kunne nu ikke ødelægge humøret hos hunden, der vimsede lystigt i græsset og hoppede efter de talrige mus der var i det høje græs.
Jan fik lavet lidt mere på hønsehegnet.
Vi er dog noget bekymret for den ene høne, der i dag ikke havde den store lyst til at stå på to ben. Appetitten fejler ikke noget.
Vi må se i morgen om den skal over broen. I fald er det ikke så godt få den anden høne som så må leve sit liv et stykke tid som enehøne - Det ved jeg faktisk ikke helt om den vil trives med.

tirsdag den 17. marts 2020

Tirsdag

Det er rigtig lækkert at kunne mærke foråret. Vi nyder igen at kunne komme i haven og jeg er ved at gøre urtehaven klar.  Jordbærplanterne ser ud til at have overlevet rådyr afgnavningen. Der er nu luget rundt om planterne som er første års.



Resterne af grønkålen står stadig flot - dem får vores nyanskaffede høns at smaske i. Lige pt har vi dog kun 2 meget unge piger - om en måneds tid kommer der 2 mere i passende æglægge alder.
Jan er ved at lave en hønsegræsfold, som vi håber kan holde ræven ude. Arbejdet tager sin tid, da gravearbejde ikke længere er noget Jan kan holde til ret længe. Men skidt pyt vi har jo ikke travlt. Der er lavet en lille mini gårds som pigerne er i når vi er i haven. Rævene i området er mega frække og kommer glad og gerne i dagtimerne.

Huni og jeg har holdt træningsfri i dag. I morgen er planen en rallybane i haven, da Johanna træning ikke er på skemaet denne uge.

mandag den 16. marts 2020

Mandag

Her mandag morgen plejer der at være en ganske tæt trafik som Huni bliver bil trænet i, hver eneste dag - ingen træning i morges for der var ingen biler kl. 07.00.
Dog er det interessant at se, der er rigtig mange huse, hvor der holder biler - betydeligt flere end vi er vant til på denne årstid.
Selv om rigtig mange hundeaktiviteter (rallyprøver) bliver aflyst/flyttet - ja så skal der jo trænes. Det gør vi stadig og jeg skal se at finde et tidspunkt, hvor den bane jeg sætter op i haven kan benyttes uden jeg risikerer at hadehunden Harry passerer.
Dagens lange tur gik til engen ved Landerslev strand. Her gik en hundelufter et godt stykke foran os. Hunden virkede ikke det mindste interesseret i os - og heller ikke Huni. Han var mest interesseret i, hvornår jeg fjernede flexlinen.
Kæft han er blevet dygtig. Han ikke det fjerneste får nedsmeltninger - han løber et stykke frem (med meget lyd) - vender sig og ser om jeg er med/eller evt vil kalde ham ind.
Når han fornemmer det er ok han må løbe som han vil trækker han længere væk. I dag lod jeg ham løbe så langt væk, at jeg ikke kunne se ham. På mit første (og eneste) fløjt (husk lyd) kom han retur - se video

Senere på turen kom vi forbi nogle enorme mosegrisetoppe - billedet viser desværre ikke, at toppen er i ryghøjde af Huni (42 cm)

søndag den 15. marts 2020

Så gik den weekend

En meget mærkelig weekend - alle planlagte aktiviteter er aflyst. Det samme de næste 14 dage. Helt surrealistisk at landet nærmest er gået i undtagelsestilstand og alligevel kan vi leve (næsten) som vi plejer.
Covid 19 har da også ramt matriklen her - ikke i fysisk form - men min gamle demente svigemor må ikke få besøg de næste 14 dage. Hun skal blive i sin lille lejlighed på plejehjemmet. Det bliver en vanskelig opgave for personalet. Hun har det med ofte at forlade stedet og bliver aggressiv når de forsøger at hente hende hjem.
Vores yngste har det med at få kold lungebetændelser - hun har lige haft en der krævede en længere penicillin behandling - vi ønsker ikke hun skal rammes af Corona. Heldigvis kan vi så købe ind for hende når det behøves.
Det lækre vejr i går fik Huni og jeg til at køre i Nordskoven. Vi gik den lækreste tur længe.





I dag har været som de fleste søndage hos os - dog uden Jans fællesløb i hjerteforeningen.
Turen til Vester Strand foregik i ekspres tempo og da Isefjorden var meget lavvandet i dag kunne Huni løbe på sandrevlerne. Han var også så heldig, at der var nogle måger der skulle flyttes.