Morgenturen i dag var lige før det blev lyst. Da det pis……
ned blev turen også afkortet en hel del.
Pludselig bliver Huni aldeles sur og knurrer ganske
gevaldigt. Jeg kan høre på stemmen, at det ikke er vildt for så havde han bare
stukket i løb.
Da jeg kikker ind i den have vi passerer kan jeg se en meget
sort skygge sidde helt stille og stirre ud på os.
Det var såmænd bare søde rare labrador Wilma på 8 måneder,
der sad lige så stille og filosoferede over det kedelige møgvejr.
Huni blev ganske flov, da han opdagede hvem det var og
skyndte sig at sige undskyld til den søde hund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar