mandag den 17. februar 2020

Frivillig håndtering

I går nævnte jeg begrebet "Frivillig håndtering" uden at linke til, hvad det egentligt er.
Du kan læse mere HER

Jeg må erkende at vejen til frivillig håndtering af Huni ikke er så let endda. Jeg når nærmest kun til at kaste guffen i næbbet på kræet.
Han ved dog godt, at der er visse situationer, hvor gufferne sidder mere løst end andre.
Fx vask af undervognen, dryppe øjne, påføring af Bayvantic - det kræver ikke den store overtalelse at udføre.
Derimod er kloklipning nok det sværeste at udføre på knægten.
Indtil han var en fem-seks måneder gik det let med 3 i eneren. Det udførtes medens han sov.
Men så var det også slut og der skulle mere overtalelse til.
Enden blev at min yngste agerede "foderautomat" mens jeg klippede ulvekløerne - alle andre negle sled han selv i passende længde på asfalt og fliser.
Det sluttede dog for ca. et halvt års tid siden. Huni var blevet så god til at danse ballet, at jeg havde svært ved at klippe forsvarligt.
Vores frivillige håndtering i.f.t. kloklipning er nu kommet til at se ud som følger:
Et styks silikonebageunderlag påsmøres en god klat leverpostej

Herefter lægges den på gulvet til afslikning. Medens Huni slikker på livet løs har jeg god tid til at klippe alle 4 ulve kløer samt de to vildtkløer på forben.
Der er endda tid til at klippe diverse sammenfiltrede uld totter der indfinder sig en gang imellem.
Huni elsker metoden- jeg elsker at orden neglen i ro og mag.
og så er det HELT FRIVILLIGT FRA HUNIS SIDE og jeg kan gøre det uden hjælper.

Og der slikkes til bagestykket er fuldkomment rent.


søndag den 16. februar 2020

Positiv forstærkning


Da jeg for 15 år siden blev hundeejer for første gang fandtes der ikke fænomenet ”frivillig håndtering” i hundeverdenen – jeg kendte den i hvert fald ikke-

Derimod var ”positiv forstærkning” på vej frem her var ”Roger Abrandes” foregangsmanden.

Der er i mellemtiden løbet adskillige millioner liter vand ud i havet og vi er blevet så meget klogere på, hvordan vi mest positivt lærer hunden ting vi ellers ikke havde set komme.



Et rigtig godt eksempel her i huset var da Hunivaps flyttede ind og forsøgte at finde sin plads.

Han ville meget gerne allerførst ud ad døren, ikke noget Tira mente var af særlig stor vigtighed, men det gjorde Huni altså-

Hans reaktioner var (som de fleste hvalpe/hunde – at springe op på døren og kradse lige så snart jeg havde hånden på vej mod håndtaget der åbnede udad!

Her brugte jeg ganske enkelt kun at fjerne min hånd fra håndtaget – Det segmenterede sig  straks i Hunis frontallap og han satte alle fire poter i gulvet.



Jeg lyver ikke når jeg skriver at det faktisk kun tog en dag og tre gentagelser før han havde forstået, at det at sætte poterne på døren betød døren ikke blev åbnet.

Og der har aldrig nogensinde siden været brug for opgradering lige på det felt.

lørdag den 15. februar 2020

Min "Prins"

I dag lå "HUNDEN" i vores postkasse.
Det bliver selvfølgelig læst godt og grundigt. Selv om jeg nok springer over, hvis det handler for meget om udstilling.
Jeg synes dog generelt der er noget for alle hundeinteresserede. Og man kan jo kun blive glad i låget over alle de forskellige aktiviteter, der efterhånden er inden for hundesporten. Alle kan finde noget også selv om man ikke hører til de mest mobile.
I dette nummer læste jeg med stor interesse artiklen med Lea Nor " Din hund er dit spejl" - Lea´s første hund er en islandsk fårehund - efterfølgende har hun fået tre Border Collier.
Artiklen beskriver blandt andet "De fire personlighedstyper" -
Og som der stå: Oftest er der tale om en blanding af to eller flere typer.

Jeg kunne hurtige genkende Huni - særligt i den ene som er kategoriseret som "Prinser og prinsesser"
De er kendetegnet ved:
Store egoer ( det har han om nogen) intet filter (jow- alt ryger ind i frontallappen), vil ses ( han er jo iffer).
Stor selvtillid, kender ikke janteloven. Har brug for meget opmærksomhed og anerkendelse.
Udfordringer med prinser & prinsesser kan være at de vil være først (gælder især ud af døren) -aggressiv adfærd ( kun over for bestemte hunde der ikke har talt pænt til ham) og ressource forsvar
( det kan han have især over for lækker mad).

Nedenstående afsnit kunne være skrevet af mig selv, men er det ikke

De lytter ikke altid, fordi de ved bedst selv ( han er jo også spidshund) - kræver kriterier i træningen ( jeg har ofte træningen opdelt i temaer- det fungere bedst i Hunis ører og hjerne.
Denne type er en super stærk konkurrencehund, elsker ros og social anerkendelse, altid klar til træning og konkurrencer - de vokser og er cool på banen




fredag den 14. februar 2020

Sikke et vejr & kegle-koden er knækket.


Vi har nydt det til allersidste solstråle. Med åben hundefrakke- ingen hue og vanter. Total luksus.

Det udløste så også en tur på vores ”eng”- hvor Huni fik frit lejde til ”løb ad hoc”.

Ekstra bonus var så også en tur i fjorden til en ekstra undervogsvask – det hjalp gevaldigt.

Jeg lod knægten rende, da vi var helt og aldeles alene – ingen fugle/rådy/mennesker/andre hunde overhoved – det må belønnes.

Vores ”lektie” til Johanna-på onsdag sidder i kassen.

Vi kan den efter sølle fem ganges træning. Ved ikke lige hvor fanden drengen knækkede den kode.
For det gik godt nok hurtigt – mega skønt når andet nogen gange tager år at afdække


torsdag den 13. februar 2020

Bare fordi vi kan


Børnebørnene har været her et par dage til mormor og morfar hygge.

Det har afstedført en hel del hyggelige spil – legoleg- Ordsupper- biograftur- Burger King og vi sluttede i morges med en omgang brunkager. Bare fordi vi kan –  ungerne elsker at stikke småkager ud og ikke mindst at spise dem.



Huni og jeg nød det fine vejr med en ekstra lang tur og en masse ”ramsløgs-plukning”.

Selv musene var kommet frem i solskinnet. De hoppede rundt om Huni, der havde en salig muserus og jagtede dem helt hyggeligt og koncentreret.

Mus gør heldigvis ikke noget ved hans hjerne så han for nedsmeltninger og er meget vanskelig at komme i kontakt med.


onsdag den 12. februar 2020

Fuglekrigen

Fuglekrigen er brudt ud på Konkylievej. Solsortene har indledt deres kamp om territoriet.
Det går ikke Hunis næse forbi. Han mener aldeles ikke de fjerklædte papegøjer har noget som helst at gøre på hans matrikel. Hverken i hækken, på vejen eller græsplænen.
Solsortene er græsk katolske og drille hunden på det groveste.
At han stadig ikke har fået stukket øjnene ud er et mirakel idet har pløjer ind midt i hækken for at slå kræene ihjæl.
Inde bliver der hygget - især med Anabella som Huni elsker meget højt.



tirsdag den 11. februar 2020

En helt fantastisk glassten -


Lørdag blev Huni og jeg Dansk Rally Champion. Søndag blev der bestilt en glasstatuette – jeg fik selv lov til at vælge- for Huni er jo ligeglad.

Mandag fik jeg mail fra Post Nord, at pakken ville blive leveret i dag.

Det blev den og jeg er simpelthen så glad for den, at den har fået lov til at stå i stuen.

Så kan Jan også se at den nogle gange helt umulige møjkøter faktisk er ganske dygtig til nogle ting.

Og heldigvis for det er lige netop de ting Fru Larsen går så højt op i.
Af hjertet tak til Sydkystens Hundeskole for så flot et minde om en særlig dag.


mandag den 10. februar 2020

Vinterferie


Selv om man som pensionist ikke har ferie, så er det  jo godt vi har et par børnebørn, der har det.

Det to yngste på 9 og 11 år er inviteret til et par dages hygge med de gamle.

Vi har frabedt os PlayStation – men telefonerne har de så med.

Og det er så også fint nok, når bare vi også laver noget andet.

Hjemme hos ungerne er legoklodserne sat i skuret. Dem har vi bedt om at få med få for sidste gang børnene var her blev der hygget i timer med det vi gamle har liggende. Nu behøver vi ikke splitte de huse ad vi har lavet, men kan bygge nogle flere.

Derudover er der bestilt ynglingsretter og en bif-tur bliver det nok også til.

Huni glæder sig helt vildt, for han og Anabella på 11 år har et helt specielt bånd og det har de altid haft.






søndag den 9. februar 2020

Vind i måsen versus vind i fjæset


Det er dagen derpå.

Vi stod op til et efterhånden ganske sædvanligt søndags skodvejr.

Selv om man siger der ikke findes dårligt vej, men kun dårlig påklædning så er det ganske vist, at gåtur i solskin er betydeligt mere fornøjeligt end i en hel pelikan med plaskregn.

Huni er nu ganske ligeglad, når først vi er ude og Fru Larsen har tøj til al slags vejr.

Morgenturen i dag gik fint ganske som vi plejer.

Den lange eftermiddagstur startede vi kl. 13.30 og vejret var begyndt at vise sig fra sin kedelige side. Men med god påklædning og vinden i måsen var det absolut ikke så slemt.

Vi kortede dog turen af 500m. før vi plejer – ikke på grund af vejret – men fordi der kom en, hundelufter med to hunde som vi ikke behøvede gå i måsen af.

Hjemturen var så med vinden og regnen i fjæset. Igennem skoven gik det fint nok, men ude på åbent terræn så lod Huni halen falde og lod avislæsningen ligge og styrede direkte hjem mod tørvejr og varme.

Huni ved så ikke, at Fru Larsen  har tilmeldt sig Endomondo – challenge i februar og gerne så de sædvanlige km tikke ind på regnskabet.




lørdag den 8. februar 2020

Festorglet brillerer og Fru Larsen har styr på fodarbejdet


Hvilken dag – Huni og jeg skulle til to rallyprøver i Sydkystens Hundeskole regi.

Prøverne foregik inden døre – vi har været der flere gange så forventningerne hos Fru Larsen var høje.



Første prøve med Amanda som dommer. Banen var teknisk svær, men ingen fælder eller ufine vendinger. Huni var dog i temmelig festligt humør, hvilket kunne høres flere gange – en ekstra twist, hvor der ikke skulle være nogen bliver man ikke belønnet for og så to skævepladser. Et fratræk på 8 point – ikke så dårligt endda. Det rakte i hvert fald til en 2. plads.



Anden prøve med Anita som dommer. Også en fin bane med svære skilte. ”to skridt til siden” på både højre og venstre volte flere problemer –

Huni startede efter første skilt med igen at gø- Så blev Fru Larsen sur og bad ham holde kæft. Det gjorde han så. 3. skilt ”spring ro tilbagespring” – har før kostet os det sidste cert til DKRLCH. Men den klarede vi i fin stil. Næste skilt ”bakke 3 skridt” på højreside – Den er før glippet for os. Måtte også ud i en ommer og klarede den. Herefter gik det bare så fint. Fru Larsen satte fødderne præcis hvor de skulle være. Eneste fratræk mere var to skæve pladser. Så total sluttede vi med 95 point. Lige nok til at udløse sidste cert og champion titlen var i hus og 1. vinder i klassen.

Fru Larsen var lykkelig – Huni var lykkelig for de resterende hjemmetørrede leverstykker flød ned i gabet på ham.



Eftermiddagsturen hjemme udløste så hovedpræmien: en tur i fjorden- det var mega lavvandet og masser af måger der skulle flyttes.

Sikke en dejlig lørdag – og solen skinnede hele dagen.



Huni VIL IKKE fotograferes iført silkebånd - så Fru Larsen er stand in

fredag den 7. februar 2020

Fredagsslik

Dagen i dag er ikke gået i hundene.
Jeg tog en fridag, hvilket jeg mest gør dagen før en prøve. Ikke noget Huni absolut synes vi behøver, men jeg kan mærke det fremmer lysten til at arbejde for mor dagen derpå .
I stedet har der været bestilt Hunisitter og Jan og jeg var i biffen med et par gode løbervenner og se "De forbandede år"- hvilken fantastisk oplevelse. En super god film der virkelig kan gøre opmærksom på de dilemmaer der opstår i en svær tid.
Bagefter mega lækker spisning hos Prices Diner.
Længe siden vi har skajet så meget ud

torsdag den 6. februar 2020

Masser af succes


Nogen ting tager længere tid end andre.

Nu fx vores Challenge hos Johanna. Vi har 14 dage til at lære hunden at flyttet snuden fra en kegle til en anden kegle som vi holder i hænderne.

Vi har trænet tre gang – og Huni kan det simpelthen så flot. Progressionen nu hedder ”flere gentagelser” – og det tror jeg næppe bliver vanskeligt.

Så er der ”kom når jeg kalder/fløjter. Det har Huni kunnet indtil han blev ca 7-8 måneder- så var det slut og der skulle flyttes fugle, rådyr og andet vildt.



I lange – lange perioder har Huni så kun løbet frit ude i fjorden, når det var lavvande og langt - langt væk fra hadehunden Harry.



Efter en meget lang pause forsøger jeg så igen at slippe Huni på land. Dog kun langt fra alfavej og hvor jeg er 90 % sikker på vi ikke møder andre.

Og det går faktisk ganske fint.

Jeg har fundet et nyt sted – en meget åben eng- langt fra trafikken. Huni er simpelthen i verdensbedste humør når han får lov at løbe frit. Han kan også tåle jeg tager linen af og så vente på jeg siger ”FRI” – der arbejdes på at ventetiden forlænges.



Og det går altså så godt- I dag kom Huni hver eneste gang jeg fløjtede. Og helt uvant var der mennesker og hunde ikke tæt på men i synsfeltet. Jeg er ikke sikker på Huni så dem, men trods han havde styring lige mod vandet vendte han på en tallerken og kom da jeg fløjtede.

Mor er glad og lykkelig

onsdag den 5. februar 2020

Alene hjemme


De fleste i min hundeomgangskreds ved, at der er visse områder i Hunis socialiserings-cirkler, der ikke er helt nemme.

Det er så ikke dem jeg vil nævne i dag.

For noget Huni godt kan, er nemli at være ”alene hjemme” – Han har jo så også været heldig at have Tira til at få indlært den disciplin – Der hvor jeg har holdt igen er nok længden af ”alenehjemmetiden” Huni er jo verdens heldigste vuf med nu to fuldtidspensionister – så han er meget sjældent alene hjemme i mere end et par timer få gange om ugen.

Og jeg ved godt Huni er ramt af en forfærdelig curlingfamilie – men sådan er jeg så indrettet – Så i dag har Huni opholdt sig helt alene hjemme i fulde 6 timer – det er rekord for ham og mig.


tirsdag den 4. februar 2020

Jeg går i seng!


Hold kaje et skodvejr i dag. Formiddagen tilbragt jeg i Farum og gramsede på små søde Koiker-hvalpe. Hvalpe som min nærmeste træningsmakkers hund nedkom med for 10 dage side.

Da jeg kom hjem lå Huni i sin kurv under spisebordet. Jeg undrede mig gevaldigt over at der ikke var nogen velkomstkomite.

Det kunne Jan forklare mig- Han havde lige færdiggjort en bad efter løb og skulle hænge sit våde løbetøj op i carporten.

Huni stod ganske som han plejer PARAT til at komme i gården – overrasket blev han i den grad over den silende regn. Det stod ikke i hans manual, at det var det vejr han kunne forvente – mere muggen blev han, da Jan jo havde lukket døren ind til huset og Huni måtte blive ude til Jan var færdig med tøj ophængning.

Da døren så blev åbnet ind til de tørre lokaler forsvandt Huni på bedste ”Matador Maudvis” – Jeg går i seng.



mandag den 3. februar 2020

Operation ”Skift kegle” – kun ved verbal kommando


Det er jo luksus når man som PHD, kan leje sig ind en hverdag i en god hundetræningshal. Det gør Huni og jeg gerne en gang om ugen – især, hvis vejret ikke er til udendørstræning.

Ja – Vi er blevet sart med alderen. I Tiras unge dage var der ikke noget der hed ”dårligt vejr” – vi trænede i alt slags uden muggen eller noget.

Da vi sidst på ugen skal til officiel prøve – første siden Samsø – er der gevaldig brug for at gå nogle skilte. Fru Larsen fodarbejde trænger gevaldigt til en opgradering.

Med en spidshund træner man jo mange forskellige ting – så det ikke bliver for kedeligt for hundehjernen. Her har vores tricks-træning virkelig gjort en forskel og er blevet et super supplement hvis rallytræningen bliver for rigid.

Jeg har taget hul på vores ”challenge” med at flytte snuden fra en kegle til en anden.

Første fase var lige en genopfriskning på ”snudetarget” – den sidder i skabet.





Herefter puttede jeg et target i hver kegle og viste Huni først en kegle – Han plaantede næbbet helt dybt inde i keglen – så tjek ved den



Så viste jeg ham den anden kegle – samme resultat.

Jeg lavede nogle gentagelser, der gik så fint.

Så langt så godt





Næste fase er at vise ham begge kegler. Det gjorde jeg.

Første kommando er ”hide” = gem næbbet i keglen

Anden kommando er ”skift”= flyt næbbet til den anden kegle



Med meget hjælp fra Fru Larsen gik det helt fint. Den fase er vi så i indtil Huni flytter næbbet med mindre og mindre hjælp.



Hjælpen består i at flytte den kegle han har snuden i og give kommandoen. Det lykkes faktisk et par gange at få ham til at plante snuden i den rigtige kegle.



Fortsættelse følger.

søndag den 2. februar 2020

Mantrailling


Huni og jeg er inviteret ind i en Mantrailling-gruppe. Det har jeg sagt ja tak til.
Huni elsker at arbejde med sin næse. Fru Larsen er simpelthen bare for doven til at gøre noget ved det.
Men måske en sådan gruppe kan få madammen  i svingninger.
Dagens lange tur gik til Vesterstrand og jeg kan konstatere, at Ramsløgene titter fint op i skovbunden.




lørdag den 1. februar 2020

Skovtur


Selv om vi bor i gåafstand fra strand og skov, så sker det ofte vi lige napper en tur i Slotshegnet.
I dag trængte vi til noget andet end sort asfalt. Smattet er det jo allevegne så det ville ikke være værre i skoven.
Vi elsker vores skov. Huni har meget travlt med at læse avis og er altid mega brugt når vi kommer hjem.




I dag lagde jeg en lille ekstra lomme på, hvor vi så kom forbi Fasangården- kommunens skovbørnehave. Her er der både geder, høns og ænder.
Gederne havde heldigvis gemt sig, så dem opdagede Huni ikke. Hønsene holdt sig på behørig afstand. Nu er det sådan, at Huni nærmest er vokset op med høns i haven så dem jagter han ikke.
Ænder havde han ikke set før og var temmelig nysgerrig på disse mærkelige papegøjer. Det gjalt også den anden vej. Ænderne nærmede sig Huni, der stod ganske stille og studerede dem.
Sjovt så det ud og Huni valgte at kategorisere dem som høns, hvilket betyder: ”behøves ikke flyttes til andet område.”