Hvor skal vi hen du

Vi ved faktisk ikke helt, hvor vi skal hen.
Alt konkurrence er stadig lukket ned og ingen ved, hvornår der lukkes op for denne del af hundelivet.
Dog går der rygter om det måske nok bliver i starten af juni.
Det må siges at have været et billigt prøve år - godt når nu dyrlægeregningerne har væltet hele hundebudgettet -
Der skulle  blive afholdt både DM og Årets hund i diverse DKK discipliner. DM d. 6. g 7. september på Wilhelmsborg ved Århus.  ÅH 10.10. Hangar 17 også i Jylland.
Hunivaps ligger pt. nr. 12 til en DM-kval, meeeeen den er nok lige i underkanten af, hvad der er sikkert.
Vi har to skud i bøssen d. 14. juni. Her håber jeg at kunne forbedre mit ene resultat på 89 point med bare 5-6 stykker, så vil jeg tro vi er sikker på en kval-plads.
Til Årets hund har jeg tre skud i bøssen - d. 5.7., 1.8. og 16.8. og der kræves tre resultater - så ingen IB her.
Kommer vi ikke med til ovenstående så er det også ok - Huni er i hvert fald græsk katolsk -
I år har træningsmakker Majbrit og jeg 10 års træningsjubilæum. Det vil blive fejret med en tur til Samsø, hvor vi for tredje gang deltager i denne skønne hunde-event-weekend med en masse hundenørder fra hele landet.
Måske er det også her Huni og jeg vælger at debutere i rally champklassen.

Vejen 2018, hvor vi hentede fine point til Årets Hund i begynderklassen.

Johanna onsdag

I går var sidste omgang i Johannas forårstræning.
Vejret var fint og udsigten til vejen er nu helt nedtonet af udsprungne buske og træer, Så Fru Larsens nervebaner havde helt ro på den konto.
Op til træningsbanen ligger en hestefold - Jeg forventede egentlig ikke den store nedsmeltning hos Hunivappen over disse, dem kender vi ganske godt og vi har kun oplevet, at heste er græsk katolske med hunde.
Der var meget få udfald fra Hunis side - ganske til at leve med og Fru Larsens pølser gjorde en hel del for at bevare kontakten.
Dog var der enkelte episoder, hvor Huni havde meget svært ved at holde sin begejstring tilbage og gerne havde taget en tur hen over folden bag ved krikkerne (kun når vi gik lige imod dem).
Det gjorde han så heldigvis ikke. Der var da også et lille nethegn der stoppede knægten en enkelt gang.
Ellers var vi ganske skarpe - vi fik en masse ros. Dog kunne der også afdækkes nogle mangler, men dejligt der er noget at træne på.
Vi har i denne uge også taget hul på sommertræningen på Garbogård. I år har vi (træningsmakkerne) købt et partoutkort, der gælder fra 11.5. til 31.8.. Med det kan vi benytte enten hal eller græs en time hver dag i dagtimerne(8-16).
Foreløbig har vi booket en gang hal og en gang græs om ugen de næste to måneder.

 To smukke Friserheste og en smuk iffer

Johannas træningsbane i Ringsted

Operation "pelsknuder" i halen skal væk.

Huni ligner ind imellem noget der er løgn. Hans pels er jo lidt voldsom p.gr.a. han er neutraliseret.
Det giver ofte pelsknuder i fanerne og halen.
Fanerne er nu ekstra sommerklippet efter turen hos Anicura-København - så her er alle knuder væk.
Hans hale var under indlæggelsen pakket fint ind så den ikke blev fyldt med faces og blod.
Efter udpakning kunne jeg godt se, at jeg måtte gøre noget.
Et råd fra en god hundeven om at opløse noget pelsbalsam i en skål vand - lade det sidde lidt - skylle med rent vand, var den simple opskrift.
Her i dette lille forum kan jeg godt røbe, jeg benyttede alm. menneske balsam som vi ligger ret godt i (fejlkøb).
Hans forben og albuer fik også en tur.
Det har hjulpet gevaldigt - nok mest den halebørstning der nu har stået på i en lille uges tid. Det sker mens hans spiser og jeg kan faktisk tage ret godt fat.
Nu har han nok den flotteste pels på halen nogensinde uden en eneste pelsfilter.

Hvilken sygeforsikring skal man vælge?

Det spørgsmål ses ofte på Facebook.
Her i huset har vores sygeforsikring til begge vores hunde absolut været dem der er givet bedst ud.

Så kan det godt være man i en meget lang periode ikke har behov for den og det sker man er ude i at skulle erlægge "selvrisikoer" ved nogle dyrlægebesøg.

Jeg kan nævne det som oftest kan bringe en hundeejer forbi dyrlægen: mave/tarm problemer i en Weekend koster det så dobbelt vagt tillæg på over en tusse.
Enten noget hunden har spist eller den for tiden meget sete "Giardia-parasit" - orm -Hjerte lungeorm, der hvis det ikke opdages kan slå en hund ihjel på meget kort tid.
Flere og flere hund får allergi og behøver specialfoder. En udredning af dette kan nemt løbe op i mange tusinde  kroner.
Ja jeg kunne blive ved med disse skræk scenarier.

Jeg har hørt om folk, der i meget lang tid ikke har haft behov for deres sygeforsikring og opsiger den.
Ofte pensionister for hvem det på den korte bane vil spare dem for små 200 kr pr. måned.
De er virkelig på "skideren" når deres ellers så raske hund pludselig bliver syg og de ikke har råd til behandling og må lade hunden aflive.

Min pointe i dette BLOG-indlæg er: Sørg for at sygeforsikre jeres hunde - så du ikke risikere at stå i den situation, at prisen for hundens behandling overskrider det du har råd til, eller næsten ikke har råd til.

Vi var ude i at skulle sætte beløb på "hvad det måtte koste" at holde liv i Huni - den er svær skal jeg hilse og sige.
At ligge på intensiv koster ca. 6000 kr. i døgnet (incl. prøver og behandlinger)


Huni sygehistorie kostede da også næsten, hvad vi har råd til. Den samlede dyrlæge regning på 14 dage blev 47.000 kr- vi skulle selv lægge de 12.000 kr.

Beløbet vi havde fastsat blev overskredet, heldigvis i denne Corona-tid så er vores sommerferie (den er der sparet op til ) aflyst og vi kunne i stedet bruge pengene på Huni.

Op på hesten igen Fru Larsen

Her ti dage efter vi hentede Huni hjem fra Anicura København kan han meldes fuldstændig rask.
Lort og appetit er helt i top.
Den op-følgende samtale fredag med min dyrlæge i Frederiksværk affødte at:

• Huni var så tæt på at dø som nogen kan være
• der er ikke fundet nogen fysisk årsag til hans CIRKULATORISKE KOLLAPS
• VI MÅ STÆRKT OVERVEJE OM HUNI NOGEN SINDE BØR KOMME I NARKOSE IGEN
• Dyrlægens forslag var at give "KALM" i en periode for at afdække om det som stresser Huni evt. kan nedtones mere.

Efter denne samtale var jeg ganske enkelt så ked af det på min hunds vegne, at jeg tænkte: Hvis bare der fandtes et sted hvor han ikke behøvede forholde sig til disse for ham svære ting - ja så var jeg villig til at omplacere ham.

Lørdag fik jeg det heldigvis bedre i "roen" og vidste selvfølgelig at med de "ting" i rygsækken har han det bedst hos mig.

Det der stresser Huni er: 

• komme uden for vores matrikel( er overstået efter nogle hundrede meter), 
• vildt, 
• køre bil og det sker mange gange i ugens løb.
• komme ud af bil, det sker lige så mange gange som ovenstående 
• nye steder, Nye steder kan også være sædvanlige træningsteder
• (by)trafik, vi bor på landet med en del trafik - træning flere gange daglig
• Hadehunden Harry,  vi forsøger virkelig at undgå kræet, desværre vader den forbi os to til tre gange daglig.
• fremmede hunde han ikke kender - især store sorte og røde (som Harry)
• Hjemis lyden

Det der stresser Huni på matriklen afhjælpes med at kalde ham ind og det fungerer faktisk helt ok.

Jeg vil lige indskyde, at Huni er en stjerne til træning og prøver- vi har lidt ballade lige når han kommer ud af bilen - men ellers så er han den sødeste og nemmeste hund. Jeg vil dog rose mig selv for at have været meget stærkt på forkant for at skærme Huni for de evt. dårlige oplevelser, der kunne opstå. Det har jeg haft 100 % succes med. 

Alt har påvirket ham i større eller mindre grad siden hvalp - der er arbejdet/trænet  med "kontra betingning" og "adfærds ændring" - det har også haft sin indvirkning og er nedtonet, men på nogle områder er vi meget langt fra mål.

Han virker fuldstændig impulsstyrret og især overfor "vildtet" og "biler" er det en drift i ham der overreagerer.

Denne træning fortsætter selvfølgelig daglig. Så må jeg se om "KALM" kan nedtone noget.

I dag er vi nået til "fuld dags ture" og Vestre strand blev indtaget (der går nok noget tid før jeg tør give ham en fri løbetur på sandrevlerne)

I morgen tager vi fat på rally-træning.

Vester Strand i dag- Ramsløgene er ved at være "overmodne"- 

men holda op en sæsson fra sidst februar og til nu

Tilbage på sporet

Huni og jeg er rykket tilbage i fællessoveværelset. Og i nat ingen tisseudgange. Det er noget Fru Larsens skrog sætter pris på - en afbrudt søvn er kun noget nybagte mødre er skabt til.
I dag kunne der næsten sættes kryds ved "normal morgenlort".
Humør mæssigt er Huni da også da også kravlet gevaldigt op ad. Jeg har fundet et enkelt stykke legetøj frem som vi bruger lidt.
Huni er rigtig glad for at ligge på madrassen udenfor - tænker den luner på hans klippede mave og kolde klippede mås.
Vi går kun korte ture. Kan godt mærke der ikke er det samme energi endnu - men det skal nok kommer er jeg sikker på.
Vores lokale dyrlæge som ville ringe i mandags har ikke ringet - så nu har jeg bedt om kontakt, når sygejournalen fra København lander i deres mailboks.

Søndags sysler

Det blev igen en rolig nat. Kun en gang var vi ude og tømme blærerne (Fru Larsen dog inde).
Vi sov igen længe lige til kl. 7.30 - så var Huni altså også meget sulten. Lige en tur rundt i haven og lægge en lort - betydeligt pænere end i går, men stadig mega mørkegrøn og ligner noget der er løgn.
Huni får 7 forskellige slag medicin om dagen. noget skal gives to gange morgen og aften, noget kun eftermiddag/aften, noget kun en gang og 2 slags øjendrypning gange 4.
Det kræver sit at holde styr på alt det.
Huni er yderst samarbejdsvillig - kun vask af mås bryder han sig ikke helt om. Heldigvis kan denne event gøres uden protest, når det sker samtidig med måltid. Maven er nu så god, at han ikke længere behøver afvaskninger. Læs: ingen sivende faces.
Det virker som om hans øje er helet op. I hvert fald har det ikke været nødvendigt med skærm igen.
Vi har været på en lille gåtur uden for domicillen - Her blev der lagt nogle klatter, der ikke var helt så pæne som den i morges.
Klinisk ser Huni frisk ud - god appetit, han har fået halen oppe og på plads - han logrer nu når vi kommer ude fra vejen.
For ikke at blive alt for "coronafed" går jeg den lange "hundetur" uden hund.
Huni er blevet glad for puden uden for. Ligger der ofte og napper sig gerne nogle gode "morfarer".
I morgen kommer en ny dag. Her skal jeg tale med vores lokale dyrlæge om forløbet.
Nogen "rigtig" diagnose er der jo ikke kommet - ud over akut diareer - Mistanken om at det er narkosen er med stor sandsynlighed "årsagen", men ikke bevist.
Det giver nogle bekymrende fremtidsperspektiver for jeg tør aldrig nogen sinde behandlinger, der kræver narkose.