Tilbage på sporet

Huni og jeg er rykket tilbage i fællessoveværelset. Og i nat ingen tisseudgange. Det er noget Fru Larsens skrog sætter pris på - en afbrudt søvn er kun noget nybagte mødre er skabt til.
I dag kunne der næsten sættes kryds ved "normal morgenlort".
Humør mæssigt er Huni da også da også kravlet gevaldigt op ad. Jeg har fundet et enkelt stykke legetøj frem som vi bruger lidt.
Huni er rigtig glad for at ligge på madrassen udenfor - tænker den luner på hans klippede mave og kolde klippede mås.
Vi går kun korte ture. Kan godt mærke der ikke er det samme energi endnu - men det skal nok kommer er jeg sikker på.
Vores lokale dyrlæge som ville ringe i mandags har ikke ringet - så nu har jeg bedt om kontakt, når sygejournalen fra København lander i deres mailboks.

Søndags sysler

Det blev igen en rolig nat. Kun en gang var vi ude og tømme blærerne (Fru Larsen dog inde).
Vi sov igen længe lige til kl. 7.30 - så var Huni altså også meget sulten. Lige en tur rundt i haven og lægge en lort - betydeligt pænere end i går, men stadig mega mørkegrøn og ligner noget der er løgn.
Huni får 7 forskellige slag medicin om dagen. noget skal gives to gange morgen og aften, noget kun eftermiddag/aften, noget kun en gang og 2 slags øjendrypning gange 4.
Det kræver sit at holde styr på alt det.
Huni er yderst samarbejdsvillig - kun vask af mås bryder han sig ikke helt om. Heldigvis kan denne event gøres uden protest, når det sker samtidig med måltid. Maven er nu så god, at han ikke længere behøver afvaskninger. Læs: ingen sivende faces.
Det virker som om hans øje er helet op. I hvert fald har det ikke været nødvendigt med skærm igen.
Vi har været på en lille gåtur uden for domicillen - Her blev der lagt nogle klatter, der ikke var helt så pæne som den i morges.
Klinisk ser Huni frisk ud - god appetit, han har fået halen oppe og på plads - han logrer nu når vi kommer ude fra vejen.
For ikke at blive alt for "coronafed" går jeg den lange "hundetur" uden hund.
Huni er blevet glad for puden uden for. Ligger der ofte og napper sig gerne nogle gode "morfarer".
I morgen kommer en ny dag. Her skal jeg tale med vores lokale dyrlæge om forløbet.
Nogen "rigtig" diagnose er der jo ikke kommet - ud over akut diareer - Mistanken om at det er narkosen er med stor sandsynlighed "årsagen", men ikke bevist.
Det giver nogle bekymrende fremtidsperspektiver for jeg tør aldrig nogen sinde behandlinger, der kræver narkose.

Det blev en god dag

Huni havde heldigvis en rolig nat. Kun to gang var han ude for at tisse – ingen diarre.

Jeg vågnede temmelig tidligt og kunne konstatere en dybt sovende Huni.

Behovet for toiletbesøg måtte jeg udsætte- jeg nænnede ganske enkelt ikke at forstyrre knægten.



7.30 kunne jeg ikke holde mig længere og stod op. Det samme gjorde Huni. Vi gik i haven og han fik tisset i store mængder. Han virkede umiddelbart frisk og meget sulten.



Der skulle dog lige dryppes øjne og gives medicin før han fik foderskålen.

Han spiste med god appetit og ville meget gerne have haft mere.

Kl. 10 stod den igen på mad og medicin. Denne gang tog jeg skærmen af ham så han bedre kunne komme til foderet i madskålen. Jeg havde også den bagtanke at få vasket hans numse der er temmelig hudløs af alt det skideri. En event han bestemt ikke brød sig om i går.

Det gik fuldstændig uproblematisk.

 Ren rumpe det fik han og smurt godt i creme.

Jeg kunne også se han virkelig nød at være fri for skærmen. Hans øje ser også bedre ud. Han blinker ikke længere og det er lige så meget åbent som det andet øje.

Jeg vovede pelsen og lod ham være fri for skærm.

Han nød virkelig solen og fandt også ud af at ligge på den madras jeg have lagt ud til ham.

Vi gik indimellem lidt småture i haven, hvor han fik vandet vores rabarber godt og grundigt.

Han fik også pøllet og sandelig ikke om der er lidt konsistens i afleveringerne – kønne det er de ikke – men absolut meget bedre end i går.

Dagen er gået med at hvile, spise i små mængder, kikke på livet ude på vejen og sove (mega meget). Han har holdt lav profil, men det gør han ofte når vi også er ude. Det har vi været konstant for at undgå han skulle krads sig i øjet eller slikke sig for meget i rumpen.

Så alt i alt har det været en god dag. Tænker vi måske kan gå en lille tur til vandet i morgen.

 efter morgenmad

 efter frokost

 kl. 19.00

kl. 20.00

Cirkulatorisk kollaps

Det der startede som et uskyldigt hul i hornhinden er endt som et ubærlig mareridt.

Mandag eftermiddag kl. 16.05 – jeg havde ganske lige uploadedet mit sidste blogindlæg, da Jan kaldte på mig.

Huni var dårlig – rigtig dårlig.

Han havde diarre med blod og opkast med blodspor –

Han fortsatte konstant og det han afleverede så bestemt ikke godt ud.

16.10 ringede jeg til Dyrlægen – De anbefalede vi straks kørte til Anicura i København.

16.15 var vi afsted med en total syg hund på bagsædet med mig ved siden af.

De 52 km. var de længste jeg kan huske. Blodet sivede bare ud af Huni.

17.05 var vi fremme og 17.15 kom vi ind til dyrlægen.

Symptomerne mindede en del om dem han havde, da han får 3 år siden også var i narkose – bare meget værre.

Dengang blev diagnosen ”mavesår”.

På min historie hældte dyrlægen da også til at det var samme scenarie denne gang.

Huni blev indlagt på intensiv og vi kørte hjem.

Tirsdag formiddag ringede dyrlægen og kunne fortælle at jeg havde en meget dårlig hund. Blodet løb ud af ham i begge ender. Alt stod stille inde i ham. Han var virkelig døden nær.

Hun anbefalede en blodtransfusion da risikoen for blodforgiftning var særdeles høj. Dette blev sat i værk og Ved briefingen sent på eftermiddagen syntes hun han var i en lille bedring.

Han lå med adskillige drops. Havde fået lagt kateder så der kunne måles hvor meget han udskilte da nyretallene var dårlige. Blodprocent, blodsukker og protein så skidt ud.

Onsdags Briefing:

Huni har haft et ”CIRKULATORISK KOLLAPS”. 

Hans blodtal er stadig dårlige men på vej op. Han har været ude og tisse. Opgaven er nu at få ham til at spise selv. Det lykkes ikke.

Torsdags Brieffing:

Nyretallene er nu normale. Hans blodlegmer er høje, men det er godt for så bekæmper han indfektionen. Blodprocent er normal. Proteinværdien der ikke kunne måles onsdag (laveste er 17) er mål til 18.

Levertal er ikke pæne, men det skulle vi ikke bekymre os om, da leveren hurtigt kommer sig.

Glukosedroppet blev fjernet for måske at give lidt appetit – han vil stadig ikke spise. Dog er han oppe på benene, drikker fint og tisser.

Desværre er der stadig diarre- så hjemsendelse udskydes, da risikoen for væsketab meget hurtigt kan blive forværret.

Fredag

Vi besluttede alligevel at hjemtage Huni her op til weekenden. Anicura fortalte at nogen gange lever hunden mere op af at komme hjem i vante omgivelser. Både for at appetitten måske blev bedre, men også hundens psyiske og mentale tilstand. Det kan ofte virke deprimerende på hunden (og mennesker)at være  i en sygehuskontekst.

Men herregud da en lille bitte sølle hund. Han er total afkræftet, har diarre og sivende afføring – dette til trods tror vi på han har det bedre her end i sygehusburet.

Vi har fået en mega medicinseddel med hjem som jeg håber at kunne finde ud af.

Jeg har fået lavet sygeværelse, hvor det ikke gør noget med en sivende tarm og udgang om natten er let.

Hvis ikke det var fordi Huni havde en sygeforsikring, ja så var han her ikke mere –

Det koster KASSEN at ligge på intensiv i flere dage.

Jeg vil også lige gøre tydelig, at opholdet på Anicura København har været total professionelt - der har ikke været mangel på  Briefinger eller andet vi gerne ville vide.

Ny plan

Lørdag eftermiddag talte jeg med den dyrlæge, der have opereret Huni.
Han bad om at få et foto tilsendt af Hunis øje, da jeg syntes blinkhinden forsvandt mere og mere.
Dette gav han mig ret i og en ny plan blev lavet.
Kontrolbesøget blev rykker frem til mandag og så kunne vi krydse for at de dage der var gået havde gjort det arbejde der skulle til for at lukke hullet i hornhinden.
Søndag var næsten hele øjet synligt. Kæft jeg havde ondt af min lille dreng der skulle gå med det øje.
Hunis mave fortsætter med at give ham flere toiletbesøg om natten - godt man ikke har et arbejde at passe for det dræner altså at skulle op hver 3. time - en er jo ikke ung længere.
Besøget hos Dr. Dyr i dag kunne heldigvis afdække at såret var helet op- desværre havde den ene tråd der sad tilbage så lavet nogle nye ridser i hornhinden plus Huni - hvordan fanden han så har båret sig ad- havde nogle frisk rifter lige uden for yderste øjenkrog.
Så han skal fortsat gå med kraven - have dryppet øjne gange 4.
Jeg havde endvidere medtaget en lorteprøve for at sikre der ikke gemte sig noget "uldent". Den var negativ på alt.
Kontrol på torsdag. Så må man gerne krydse for en helt frisk og rask Hunivaps.

Her er meget stille

Her på fjerde dagen efter Hunis operation er her meget stille.
Han opholder sig mest inde, er kun på korte gåture og kun i haven når enten Jan eller jeg er der.
Ingen tvivl om han er ked af det - nærmest som en Corona-karantæne.
Han kan jo så - hvis han ellers forstod det - glæde sig over det kun er til på torsdag, hvor stingene fjernes, samt at solen skinner og Fru Larsen har en del havearbejde at udføre og brænde der skal køres under tag.
Da jeg hentede Huni i onsdags efter operationen var der kaos på klinikken så jeg fik ikke - som jeg ellers plejer talt, med den opererende dyrlæge om, hvordan operationen var gået og hvordan efterforløbet kan forventes at blive.
Derimod var det en af de unge piger som overrakte mig en noget slukøret Huni ude ved bilen.
På mit spørgsmål om jeg skulle dryppe øjet fik jeg svaret: NEJ - Det undrede mig gevaldigt så jeg spurgte igen for at være sikker.
Da min mobilepay kun går op til 2000 bananer måtte jeg ind på klinikken og betale. Her spurgte jeg igen "skal der dryppes øjne?" svaret der blev givet: NEJ:
Så jeg betalte (med kort) og sendte en stor tak til Hunis sygeforsikring, der dækker 2/3-del.
Torsdag  morgen var der temmelig meget betændelse ved øjet. Så for en sikkerhedskyld ringede jeg til dyrlægen og fik fat i ham der havde opereret Huni. Og selvfølgelig skal der dryppes øje - Han beklagede meget den sårlige overlevering og undskyldte med "travlhed" (der var meget travlt - folk stod i klumper ude foran klinikken - og inde).
Den undskyldning kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg blev bedt om at ringe fredag og give en opdatering.
I løbet af torsdagen fik Huni dårlig mave, der kun blev være. Så er det godt at have husapoteket i orden. Der er altid "stoppende" på lager.
Fredag talte jeg så med dyrlægen igen. Betændelsen i øjet var væk, men jeg tænker det måske kan have gjort at det ene sting nok er gået op, for jeg kan se en anelse af han øje under blinkhinden.
Det sker vist ofte for dyrlægen havde nævnt det under vores snak.
I dag er der så en lille bølge i blinkhinden - så måske klarer Huni selv at fjerne alle sting inden torsdag.
Jeg tør slet ikke tænke tanken at operationen ikke har gjort det den skulle, nemli at give hornhinden ro til at vokse sammen. Hunis maven har det bedre, men der gives stadig "stoppende"

Blinkhindeoperation

Huni blev i går opereret med en "Blinkhinde flap operation" i sit venstre øje.
Den består i at blinkhinden bliver trukket op foran øjet og syet fast. Dette virker som et "plaster" på den beskadiget hornhinde. Operationen foregår i fuld narkose.
Efterfølgende behøver hunden ro og øjendrypning med kloamfenikol x 3.
Da Huni absolut ikke må kradse eller gnide i øjet skal han gå med en skærm til trådene skal fjernes om en uge. Jeg har på forhånd bedt om han bliver bedøvet for ikke at skulle ud i noget, hvor han skal fastholdes og evt. forkert opklipning kan ske.
Det bliver nok den længste uge i både Hunis og mit liv, da det der med at holde sig i ro kun forekommer efter god træning og på den fastlagte "morfar" hver eftermiddag.
Dog er han jo heldigvis næsten 6 år og forstår ganske udmærket beskeden "LÆG DIG" - og den bliver i disse dag givet ret tit, da havepasningen i hvert fald de næste tre dage er inddraget.
Alt hans legetøj er gemt væk, så det ikke frister ham til diverse opfordringer, hvilket han er en mester i når der er lukket dør til haven.
Hele balladen er opstået efter et spring ind i en busk, hvor der sad en lille fugl som han syntes var lidt for fræk. Disse hændelser som jeg tænker de fleste IF-hundeejere oplever hver eneste dag på lufteture. Jeg har for ikke så længe siden netop skrevet om disse episoder i forbindelse med
fuglekrigen hvert forår.

Så gik den påske

Det har været en meget stille påske. Alle vores sædvanlige sammenkomster var aflyst. Kun nr. 5 har vi haft besøg af.
Heldigvis er det ikke skortet på god mad. Det har vi fået i rigelige mængder.
Skærtorsdag skulle 3. del af LP-cup hver for sig uploades og godt jeg har de sidste to film i kassen, for Hunis øjer er desværre ikke helet det mindste op.
Jeg kontaktede dyrlægen i morges for at få Huni tjekket en dag før aftalt tid, da jeg ikke synes at kunne se nogen som helst bedring i øjet. Huni ligger ofte med øjet lukket.
Til hans store ros skal det siges, at han tager øjendrypning i stiv pote og finder sig så pænt i det.
Tjekket i dag afslørede min frygt - ingen bedring overhoved.
I morgen bliver han så opereret.

Herunder vores 3. challenge: Fremsending til felt med tricks.

LP CUP-Hver for sig challenge 2: Apport

Andel del af LP-cup hverfor sig skulle afleveres i går.
Da Huni absolut kun gad 1 gang i søndags, hvor jeg havde nr. 5 til at filme - og denne ene gang troede jeg var opvarmning så ingen film af en ellers meget flot LP 3 dirigeret apport. Apporten var et stykke legetøj (pølser på snor).
Jeg gik så i tænkeboks på, hvordan jeg så skulle få challengen i kassen. Det viste sig at Huni absolut ikke ønskede en LP 1 apport,, hvor hunden skal sidde med en apport i munden (som ikke måtte være en apport) i 3 sekunder.
Jeg besluttede så at bruge hans ynglingsbold i et klasse 2 opsæt og at filme første gang da jeg forventede at spidshundegenet igen ville træde i karakter så jeg kun havde et skud i bøssen.
Jeg var også alene om at skulle filme - så det måtte blive som det nu kunne.

Egentligt gik det nu meget godt - når jeg selv skal sige det. En gang forsøgte vi. Resultatet ses herunder.

Øv med øv på

Huni var til kontrol i dag med sit øje. Jeg havde ikke de store forhåbninger, da jeg syntes han lå for ofte med sit venstre øje på klem og gned sig en del i det efter behandling.

Dyrlægen (Block) vi var til i dag har øjensygdomme som sit speciale - Han kunne da også konstatere, at der ikke var sket så meget som den mindste op heling af hornhindesåret. Det han derimod kunne konstatere var, at der på INDERSIDEN  af øjenlåget sad en flåt - fy for fanden.

Han har aldrig i sit lange virke set/oplevet noget lignende.

Desværre havde dyrlægen vi var hos sidste uge godt nok givet os de rigtige øjendråber - men måden det skulle gives på var ikke helt efter forskrifterne - Blev sgu noget gal i kasketten.

Nå men vi må på den igen med en uges yderligere behandling og til kontrol næste uge - desværre ikke hos dyrlæge Block som vi var hos i dag, da dyrlægerne i disse Coronatider arbejder på skift hver anden uge. Han kunne dog berolige mig med, at hvis der var problemer så ville de der var på arbejde kontakt ham. Det gav mig da lidt ro i maven.

Huni bliver behandlet med Bayvantic hver 4. uge og ny behandling skulle først være på mandag. Nu får han så sin pipette lidt før tid. Flåten dyrlægen kom ud med var meget død. Om den var det da han fandt den ved jeg faktisk ikke. Jeg finder ellers meget sjældent flåter på Huni - så det var noget af en opvågen jeg fik i dag.

LP-cup - Hver for sig

I disse Coronatider, hvor alt konkurrence er aflyst dukker der de sjoveste online Events op på Facebook.
Jeg har meldt Huni til en LP-cup Hver for sig (gruppen hedder LP-Danmark).
Her skal man uploade 4 forskellige LP øvelser på 4 forskellige datoer.
Første øvelse (i dag) næseprøve søg.
Der konkurreres i alle 5 LP klasser og der findes en vinder i hver klasse når eventen er slut (17.4.)
Næste øvelse - Apport - skal uploades d. 9.4. - og her må apporten ikke være en apport!
Jeg havde hjælp i dag til at filme. Det var så ikke en helt samarbejdsvillig Huni. Havde forestillet mig vi fik alle 4 film i kassen.
Men det havde han ikke tænkt skulle være så nemt.
Der var en hel del forstyrrelser så det krævede mange gentagelser og det er noget en islandsk fårehund ikke bryder sig særligt meget om.
Det lykkes dog at få 3 klip i kassen -
Apporten - som faktisk lykkes rigtig flot i første forsøg - men der var desværre ikke noget kamera klar- mangler jeg. Så der må tænkes smart hos Fru Larsen de næste par dage.
Her vores aflevering af "næsepind"

En tur til Dr. Dyr

Jeg var i går aftes alligevel lidt bekymret for Hunis øjenskade. Syntes der var lidt mere snask og han lå mest med øjet lukket. Så beslutningen om et besøg hos Dr. Dyr i dag blev besluttet.
Det var klogt for der var et ganske stort hul på hornhinden. Vi blev sendt hjem med noget kloamfenikol og en øjen-gel, der skal dryppes i 10 minutter efter kloamfenikolen 4 x daglig.
Og hvordan er det så at dryppe ikke bare en gang men hele to gange på en Hunivaps.
Ikke helt nemt så jeg gik i tænkeboks og besluttede at prøve med et plasttandkrus påført leverpostej på indersiden.
Tanken var at medens Huni lappede leverpostejen i sig vil det aflede så meget at jeg kunne komme til at dryppe i et åbent øje.
Det virkede sørme - no problemos med den detalje.
Vi skal til kontrol på onsdag -

Og i disse Coronatider afleverer man hunden udenfor -

En tur til Ringsted. En på øjet og en ordentlig gåtur

Ugens Johanna træning i Ringsted er blevet flyttet udenfor. Det afstedkom noget uro i Fru Larsens mave. For var buskaset nu blevet tæt nok til at Huni ikke blev tiltrukket af bilerne?
Johanna sendte noget video og jeg besluttede at det så ok ud. Vi trænede der sidste sommer og med masser af pølser til afledning kunne Huni faktisk træne trods både biler og tog (der kom meget tit).
Desværre var hegnet indtil hestemarken endnu ikke gjort sommerklar. Så her havde banditten god mulighed for en selvbelønnelse. Jeg besluttede derfor at beholde ham i snor hele timen. Det gik også ganske ok. Johanna bemærkede vores flotte progression i rallyskilt  300 "Sideskift foran."

Tirsdagens langetur gik til Vester Strand. Her valgte vi en lille sti ud til skydeterrænnet, som vi ikke havde gået før. Der var endda så fredeligt at Huni fik lov at løbe løs. Desværre bankede fjolset hovedet lige ind i en busk (der sad et par småfugle) - og fik sig en gren i øjet. Behandlingen har været bad med saltvand 3 x daglig og nu ser det helt fint igen.

Månedens Endomondo challenge sluttede med 301 km på gåkontoen og forbrænding af 18006 kalorier