Alt konkurrence er stadig lukket ned og ingen ved, hvornår der lukkes op for denne del af hundelivet.
Dog går der rygter om det måske nok bliver i starten af juni.
Det må siges at have været et billigt prøve år - godt når nu dyrlægeregningerne har væltet hele hundebudgettet -
Der skulle blive afholdt både DM og Årets hund i diverse DKK discipliner. DM d. 6. g 7. september på Wilhelmsborg ved Århus. ÅH 10.10. Hangar 17 også i Jylland.
Hunivaps ligger pt. nr. 12 til en DM-kval, meeeeen den er nok lige i underkanten af, hvad der er sikkert.
Vi har to skud i bøssen d. 14. juni. Her håber jeg at kunne forbedre mit ene resultat på 89 point med bare 5-6 stykker, så vil jeg tro vi er sikker på en kval-plads.
Til Årets hund har jeg tre skud i bøssen - d. 5.7., 1.8. og 16.8. og der kræves tre resultater - så ingen IB her.
Kommer vi ikke med til ovenstående så er det også ok - Huni er i hvert fald græsk katolsk -
I år har træningsmakker Majbrit og jeg 10 års træningsjubilæum. Det vil blive fejret med en tur til Samsø, hvor vi for tredje gang deltager i denne skønne hunde-event-weekend med en masse hundenørder fra hele landet.
Måske er det også her Huni og jeg vælger at debutere i rally champklassen.
Vejen 2018, hvor vi hentede fine point til Årets Hund i begynderklassen.