tirsdag den 3. marts 2020

Rutiner

Nogen gange bliver jeg dybt forundret over, hvordan Huni kan indlejre de rutiner vi har her i huset.
Med to hjemmegående folkepensionister er han jo ikke overladt ret meget til sit eget selskab.

Jan har sine rutiner og jeg har mine - Dem har Huni fuldstændig styr på.

Egentlig bør tirsdag være dagen, hvor han skulle kede sig. Men i dag måtte jeg bøje mig for hans vedholdenhed og smile over hans ihærdighed.

De dage, hvor Jan løber her hjemmefra (det er Tirsdag, lørdag og søndag formiddage) plejer jeg gerne lige at lave lidt stuetræning en 15 - 20 minutter - så er der nemlig fred og ro og ingen indblanden.

Og ganske som Jan plejer om tirsdagen - løber han en tur. Huni er udenfor. Ligeså snart Jan var forsvundet rundt om hjørnet kom Huni med sit "jeg vil gerne ind"-vuf.

Så ind med knægten. Han stiller sig lige foran mig og giver mig "skal vi ik` lave noget"-blikket?

Jeg prøver at ignorer det - men nej han var fast besluttet på der skulle arbejdes.
Så Fru Larsen faldt til patten og fandt resterne af pølsebidderne fra i går frem og lidt ekstra.

Vi trænede så noget af det vi bestemt ikke var så gode til i går.
Glad var drengen og  Fru Larsen tror nok det gik lidt bedre i dag.

Dagens lange tur bragte os forbi hestefolden. En hest stod meget tæt på hegnet. Huni var ikke meget for at blive på vejen og Fru Larsen ønske om et billede faldt ikke helt i god jord.


Herunder: Huni træner Jan i "leg med T-shirt"   "Saml lige kluden op så jeg kan trække i den"
Herunder: Nr. 5 kan også trænes (Hun var lidt skarp med mobilen og fik dette sjove billede


Ingen kommentarer:

Send en kommentar