tirsdag den 17. marts 2020

Tirsdag

Det er rigtig lækkert at kunne mærke foråret. Vi nyder igen at kunne komme i haven og jeg er ved at gøre urtehaven klar.  Jordbærplanterne ser ud til at have overlevet rådyr afgnavningen. Der er nu luget rundt om planterne som er første års.



Resterne af grønkålen står stadig flot - dem får vores nyanskaffede høns at smaske i. Lige pt har vi dog kun 2 meget unge piger - om en måneds tid kommer der 2 mere i passende æglægge alder.
Jan er ved at lave en hønsegræsfold, som vi håber kan holde ræven ude. Arbejdet tager sin tid, da gravearbejde ikke længere er noget Jan kan holde til ret længe. Men skidt pyt vi har jo ikke travlt. Der er lavet en lille mini gårds som pigerne er i når vi er i haven. Rævene i området er mega frække og kommer glad og gerne i dagtimerne.

Huni og jeg har holdt træningsfri i dag. I morgen er planen en rallybane i haven, da Johanna træning ikke er på skemaet denne uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar