søndag den 3. maj 2020

Op på hesten igen Fru Larsen

Her ti dage efter vi hentede Huni hjem fra Anicura København kan han meldes fuldstændig rask.
Lort og appetit er helt i top.
Den op-følgende samtale fredag med min dyrlæge i Frederiksværk affødte at:

  • Huni var så tæt på at dø som nogen kan være
  • der er ikke fundet nogen fysisk årsag til hans CIRKULATORISKE KOLLAPS
  • VI MÅ STÆRKT OVERVEJE OM HUNI NOGEN SINDE BØR KOMME I NARKOSE IGEN
  • Dyrlægens forslag var at give "KALM" i en periode for at afdække om det som stresser Huni evt. kan nedtones mere.

Efter denne samtale var jeg ganske enkelt så ked af det på min hunds vegne, at jeg tænkte: Hvis bare der fandtes et sted hvor han ikke behøvede forholde sig til disse for ham svære ting - ja så var jeg villig til at omplacere ham.

Lørdag fik jeg det heldigvis bedre i "roen" og vidste selvfølgelig at med de "ting" i rygsækken har han det bedst hos mig.


Det der stresser Huni er: 
  • komme uden for vores matrikel( er overstået efter nogle hundrede meter), 
  • vildt, 
  • køre bil og det sker mange gange i ugens løb.
  • komme ud af bil, det sker lige så mange gange som ovenstående 
  • nye steder, Nye steder kan også være sædvanlige træningsteder
  • (by)trafik, vi bor på landet med en del trafik - træning flere gange daglig
  • Hadehunden Harry,  vi forsøger virkelig at undgå kræet, desværre vader den forbi os to til tre gange daglig.
  • fremmede hunde han ikke kender - især store sorte og røde (som Harry)
  • Hjemis lyden
Det der stresser Huni på matriklen afhjælpes med at kalde ham ind og det fungerer faktisk helt ok.

Jeg vil lige indskyde, at Huni er en stjerne til træning og prøver- vi har lidt ballade lige når han kommer ud af bilen - men ellers så er han den sødeste og nemmeste hund. Jeg vil dog rose mig selv for at have været meget stærkt på forkant for at skærme Huni for de evt. dårlige oplevelser, der kunne opstå. Det har jeg haft 100 % succes med. 

Alt har påvirket ham i større eller mindre grad siden hvalp - der er arbejdet/trænet  med "kontra betingning" og "adfærds ændring" - det har også haft sin indvirkning og er nedtonet, men på nogle områder er vi meget langt fra mål.
Han virker fuldstændig impulsstyrret og især overfor "vildtet" og "biler" er det en drift i ham der overreagerer.

Denne træning fortsætter selvfølgelig daglig. Så må jeg se om "KALM" kan nedtone noget.



I dag er vi nået til "fuld dags ture" og Vestre strand blev indtaget (der går nok noget tid før jeg tør give ham en fri løbetur på sandrevlerne)

I morgen tager vi fat på rally-træning.


Vester Strand i dag- Ramsløgene er ved at være "overmodne"- 
men holda op en sæsson fra sidst februar og til nu




Ingen kommentarer:

Send en kommentar