lørdag den 25. april 2020

Det blev en god dag


Huni havde heldigvis en rolig nat. Kun to gang var han ude for at tisse – ingen diarre.

Jeg vågnede temmelig tidligt og kunne konstatere en dybt sovende Huni.

Behovet for toiletbesøg måtte jeg udsætte- jeg nænnede ganske enkelt ikke at forstyrre knægten.



7.30 kunne jeg ikke holde mig længere og stod op. Det samme gjorde Huni. Vi gik i haven og han fik tisset i store mængder. Han virkede umiddelbart frisk og meget sulten.



Der skulle dog lige dryppes øjne og gives medicin før han fik foderskålen.

Han spiste med god appetit og ville meget gerne have haft mere.

Kl. 10 stod den igen på mad og medicin. Denne gang tog jeg skærmen af ham så han bedre kunne komme til foderet i madskålen. Jeg havde også den bagtanke at få vasket hans numse der er temmelig hudløs af alt det skideri. En event han bestemt ikke brød sig om i går.

Det gik fuldstændig uproblematisk.

 Ren rumpe det fik han og smurt godt i creme.

Jeg kunne også se han virkelig nød at være fri for skærmen. Hans øje ser også bedre ud. Han blinker ikke længere og det er lige så meget åbent som det andet øje.

Jeg vovede pelsen og lod ham være fri for skærm.

Han nød virkelig solen og fandt også ud af at ligge på den madras jeg have lagt ud til ham.

Vi gik indimellem lidt småture i haven, hvor han fik vandet vores rabarber godt og grundigt.

Han fik også pøllet og sandelig ikke om der er lidt konsistens i afleveringerne – kønne det er de ikke – men absolut meget bedre end i går.

Dagen er gået med at hvile, spise i små mængder, kikke på livet ude på vejen og sove (mega meget). Han har holdt lav profil, men det gør han ofte når vi også er ude. Det har vi været konstant for at undgå han skulle krads sig i øjet eller slikke sig for meget i rumpen.

Så alt i alt har det været en god dag. Tænker vi måske kan gå en lille tur til vandet i morgen.

 efter morgenmad

 efter frokost

 kl. 19.00

kl. 20.00

Ingen kommentarer:

Send en kommentar