Fredagsslik

Dagen i dag er ikke gået i hundene.
Jeg tog en fridag, hvilket jeg mest gør dagen før en prøve. Ikke noget Huni absolut synes vi behøver, men jeg kan mærke det fremmer lysten til at arbejde for mor dagen derpå .
I stedet har der været bestilt Hunisitter og Jan og jeg var i biffen med et par gode løbervenner og se "De forbandede år"- hvilken fantastisk oplevelse. En super god film der virkelig kan gøre opmærksom på de dilemmaer der opstår i en svær tid.
Bagefter mega lækker spisning hos Prices Diner.
Længe siden vi har skajet så meget ud

Masser af succes

Nogen ting tager længere tid end andre.

Nu fx vores Challenge hos Johanna. Vi har 14 dage til at lære hunden at flyttet snuden fra en kegle til en anden kegle som vi holder i hænderne.

Vi har trænet tre gang – og Huni kan det simpelthen så flot. Progressionen nu hedder ”flere gentagelser” – og det tror jeg næppe bliver vanskeligt.

Så er der ”kom når jeg kalder/fløjter. Det har Huni kunnet indtil han blev ca 7-8 måneder- så var det slut og der skulle flyttes fugle, rådyr og andet vildt.

I lange – lange perioder har Huni så kun løbet frit ude i fjorden, når det var lavvande og langt - langt væk fra hadehunden Harry.

Efter en meget lang pause forsøger jeg så igen at slippe Huni på land. Dog kun langt fra alfavej og hvor jeg er 90 % sikker på vi ikke møder andre.

Og det går faktisk ganske fint.

Jeg har fundet et nyt sted – en meget åben eng- langt fra trafikken. Huni er simpelthen i verdensbedste humør når han får lov at løbe frit. Han kan også tåle jeg tager linen af og så vente på jeg siger ”FRI” – der arbejdes på at ventetiden forlænges.

Og det går altså så godt- I dag kom Huni hver eneste gang jeg fløjtede. Og helt uvant var der mennesker og hunde ikke tæt på men i synsfeltet. Jeg er ikke sikker på Huni så dem, men trods han havde styring lige mod vandet vendte han på en tallerken og kom da jeg fløjtede.

Mor er glad og lykkelig

Alene hjemme

De fleste i min hundeomgangskreds ved, at der er visse områder i Hunis socialiserings-cirkler, der ikke er helt nemme.

Det er så ikke dem jeg vil nævne i dag.

For noget Huni godt kan, er nemli at være ”alene hjemme” – Han har jo så også været heldig at have Tira til at få indlært den disciplin – Der hvor jeg har holdt igen er nok længden af ”alenehjemmetiden” Huni er jo verdens heldigste vuf med nu to fuldtidspensionister – så han er meget sjældent alene hjemme i mere end et par timer få gange om ugen.

Og jeg ved godt Huni er ramt af en forfærdelig curlingfamilie – men sådan er jeg så indrettet – Så i dag har Huni opholdt sig helt alene hjemme i fulde 6 timer – det er rekord for ham og mig.

Jeg går i seng!

Hold kaje et skodvejr i dag. Formiddagen tilbragt jeg i Farum og gramsede på små søde Koiker-hvalpe. Hvalpe som min nærmeste træningsmakkers hund nedkom med for 10 dage side.

Da jeg kom hjem lå Huni i sin kurv under spisebordet. Jeg undrede mig gevaldigt over at der ikke var nogen velkomstkomite.

Det kunne Jan forklare mig- Han havde lige færdiggjort en bad efter løb og skulle hænge sit våde løbetøj op i carporten.

Huni stod ganske som han plejer PARAT til at komme i gården – overrasket blev han i den grad over den silende regn. Det stod ikke i hans manual, at det var det vejr han kunne forvente – mere muggen blev han, da Jan jo havde lukket døren ind til huset og Huni måtte blive ude til Jan var færdig med tøj ophængning.

Da døren så blev åbnet ind til de tørre lokaler forsvandt Huni på bedste ”Matador Maudvis” – Jeg går i seng.

Operation ”Skift kegle” – kun ved verbal kommando

Det er jo luksus når man som PHD, kan leje sig ind en hverdag i en god hundetræningshal. Det gør Huni og jeg gerne en gang om ugen – især, hvis vejret ikke er til udendørstræning.

Ja – Vi er blevet sart med alderen. I Tiras unge dage var der ikke noget der hed ”dårligt vejr” – vi trænede i alt slags uden muggen eller noget.

Da vi sidst på ugen skal til officiel prøve – første siden Samsø – er der gevaldig brug for at gå nogle skilte. Fru Larsen fodarbejde trænger gevaldigt til en opgradering.

Med en spidshund træner man jo mange forskellige ting – så det ikke bliver for kedeligt for hundehjernen. Her har vores tricks-træning virkelig gjort en forskel og er blevet et super supplement hvis rallytræningen bliver for rigid.

Jeg har taget hul på vores ”challenge” med at flytte snuden fra en kegle til en anden.

Første fase var lige en genopfriskning på ”snudetarget” – den sidder i skabet.

Herefter puttede jeg et target i hver kegle og viste Huni først en kegle – Han plaantede næbbet helt dybt inde i keglen – så tjek ved den



Så viste jeg ham den anden kegle – samme resultat.

Jeg lavede nogle gentagelser, der gik så fint.

Så langt så godt

Næste fase er at vise ham begge kegler. Det gjorde jeg.

Første kommando er ”hide” = gem næbbet i keglen

Anden kommando er ”skift”= flyt næbbet til den anden kegle



Med meget hjælp fra Fru Larsen gik det helt fint. Den fase er vi så i indtil Huni flytter næbbet med mindre og mindre hjælp.



Hjælpen består i at flytte den kegle han har snuden i og give kommandoen. Det lykkes faktisk et par gange at få ham til at plante snuden i den rigtige kegle.



Fortsættelse følger.

Mantrailling

Huni og jeg er inviteret ind i en Mantrailling-gruppe. Det har jeg sagt ja tak til.

Huni elsker at arbejde med sin næse. Fru Larsen er simpelthen bare for doven til at gøre noget ved det.

Men måske en sådan gruppe kan få madammen  i svingninger.

Dagens lange tur gik til Vesterstrand og jeg kan konstatere, at Ramsløgene titter fint op i skovbunden.

Skovtur

Selv om vi bor i gåafstand fra strand og skov, så sker det ofte vi lige napper en tur i Slotshegnet.

I dag trængte vi til noget andet end sort asfalt. Smattet er det jo allevegne så det ville ikke være værre i skoven.

Vi elsker vores skov. Huni har meget travlt med at læse avis og er altid mega brugt når vi kommer hjem.

I dag lagde jeg en lille ekstra lomme på, hvor vi så kom forbi Fasangården- kommunens skovbørnehave. Her er der både geder, høns og ænder.

Gederne havde heldigvis gemt sig, så dem opdagede Huni ikke. Hønsene holdt sig på behørig afstand. Nu er det sådan, at Huni nærmest er vokset op med høns i haven så dem jagter han ikke.

Ænder havde han ikke set før og var temmelig nysgerrig på disse mærkelige papegøjer. Det gjalt også den anden vej. Ænderne nærmede sig Huni, der stod ganske stille og studerede dem.

Sjovt så det ud og Huni valgte at kategorisere dem som høns, hvilket betyder: ”behøves ikke flyttes til andet område.”