mandag den 3. februar 2020

Operation ”Skift kegle” – kun ved verbal kommando


Det er jo luksus når man som PHD, kan leje sig ind en hverdag i en god hundetræningshal. Det gør Huni og jeg gerne en gang om ugen – især, hvis vejret ikke er til udendørstræning.

Ja – Vi er blevet sart med alderen. I Tiras unge dage var der ikke noget der hed ”dårligt vejr” – vi trænede i alt slags uden muggen eller noget.

Da vi sidst på ugen skal til officiel prøve – første siden Samsø – er der gevaldig brug for at gå nogle skilte. Fru Larsen fodarbejde trænger gevaldigt til en opgradering.

Med en spidshund træner man jo mange forskellige ting – så det ikke bliver for kedeligt for hundehjernen. Her har vores tricks-træning virkelig gjort en forskel og er blevet et super supplement hvis rallytræningen bliver for rigid.

Jeg har taget hul på vores ”challenge” med at flytte snuden fra en kegle til en anden.

Første fase var lige en genopfriskning på ”snudetarget” – den sidder i skabet.





Herefter puttede jeg et target i hver kegle og viste Huni først en kegle – Han plaantede næbbet helt dybt inde i keglen – så tjek ved den



Så viste jeg ham den anden kegle – samme resultat.

Jeg lavede nogle gentagelser, der gik så fint.

Så langt så godt





Næste fase er at vise ham begge kegler. Det gjorde jeg.

Første kommando er ”hide” = gem næbbet i keglen

Anden kommando er ”skift”= flyt næbbet til den anden kegle



Med meget hjælp fra Fru Larsen gik det helt fint. Den fase er vi så i indtil Huni flytter næbbet med mindre og mindre hjælp.



Hjælpen består i at flytte den kegle han har snuden i og give kommandoen. Det lykkes faktisk et par gange at få ham til at plante snuden i den rigtige kegle.



Fortsættelse følger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar