lørdag den 1. februar 2020

Skovtur


Selv om vi bor i gåafstand fra strand og skov, så sker det ofte vi lige napper en tur i Slotshegnet.
I dag trængte vi til noget andet end sort asfalt. Smattet er det jo allevegne så det ville ikke være værre i skoven.
Vi elsker vores skov. Huni har meget travlt med at læse avis og er altid mega brugt når vi kommer hjem.




I dag lagde jeg en lille ekstra lomme på, hvor vi så kom forbi Fasangården- kommunens skovbørnehave. Her er der både geder, høns og ænder.
Gederne havde heldigvis gemt sig, så dem opdagede Huni ikke. Hønsene holdt sig på behørig afstand. Nu er det sådan, at Huni nærmest er vokset op med høns i haven så dem jagter han ikke.
Ænder havde han ikke set før og var temmelig nysgerrig på disse mærkelige papegøjer. Det gjalt også den anden vej. Ænderne nærmede sig Huni, der stod ganske stille og studerede dem.
Sjovt så det ud og Huni valgte at kategorisere dem som høns, hvilket betyder: ”behøves ikke flyttes til andet område.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar