lørdag den 8. februar 2020

Festorglet brillerer og Fru Larsen har styr på fodarbejdet


Hvilken dag – Huni og jeg skulle til to rallyprøver i Sydkystens Hundeskole regi.

Prøverne foregik inden døre – vi har været der flere gange så forventningerne hos Fru Larsen var høje.



Første prøve med Amanda som dommer. Banen var teknisk svær, men ingen fælder eller ufine vendinger. Huni var dog i temmelig festligt humør, hvilket kunne høres flere gange – en ekstra twist, hvor der ikke skulle være nogen bliver man ikke belønnet for og så to skævepladser. Et fratræk på 8 point – ikke så dårligt endda. Det rakte i hvert fald til en 2. plads.



Anden prøve med Anita som dommer. Også en fin bane med svære skilte. ”to skridt til siden” på både højre og venstre volte flere problemer –

Huni startede efter første skilt med igen at gø- Så blev Fru Larsen sur og bad ham holde kæft. Det gjorde han så. 3. skilt ”spring ro tilbagespring” – har før kostet os det sidste cert til DKRLCH. Men den klarede vi i fin stil. Næste skilt ”bakke 3 skridt” på højreside – Den er før glippet for os. Måtte også ud i en ommer og klarede den. Herefter gik det bare så fint. Fru Larsen satte fødderne præcis hvor de skulle være. Eneste fratræk mere var to skæve pladser. Så total sluttede vi med 95 point. Lige nok til at udløse sidste cert og champion titlen var i hus og 1. vinder i klassen.

Fru Larsen var lykkelig – Huni var lykkelig for de resterende hjemmetørrede leverstykker flød ned i gabet på ham.



Eftermiddagsturen hjemme udløste så hovedpræmien: en tur i fjorden- det var mega lavvandet og masser af måger der skulle flyttes.

Sikke en dejlig lørdag – og solen skinnede hele dagen.



Huni VIL IKKE fotograferes iført silkebånd - så Fru Larsen er stand in

Ingen kommentarer:

Send en kommentar