onsdag den 19. februar 2020

Johanna-onsdag


Sikke en herlig dag – jeg elsker altså Johanna-onsdage.

Vi lavede vores kegle lektie til ug med kryds og slange.

Johanna var dog ikke imponeret over, hvor få gange jeg behøvede træne før den sad i kassen.

”Når adfærden er indlært” (næb i kegle) så er 90 % af øvelsen forstået – så tror pokker Huni kunne efter kun tre gange.

Johanne accelererer i det hun selv kalder ”speed dating” til hendes undervisning. Først er der noget fælles, herefter bliver resttid delt op i antal minutter til antal deltager på holdet.

Virkelig et scoop – vi får alle lige præcis muligheden for at få trænet det der virkelig udfordre.

Mine udfordringer i dag var i Rally delen: start og sidestep 2 skridt – spring/stop/tilbagespring/vending og næste skilt 3 skridt bakke (på højre side).

Det er fænomenalt som Johanna kan afdække, hvor fører er aldeles uskarp – rigtig gode værktøjer til begge – og lektier for til næste gang.

Eftermiddagens gåtur på 6,8 km ( Endomondo-rekord) foregik i det skønneste solskinsvejr og lidt på den smule af fjordstien vi pt kan benytte – resten står under vand.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar